Helene Frank afslører: Har lavet særlig aftale med produktionen
I weekenderne er det ikke tilladt for hverken Helene Frank - eller hendes omgangskreds - at tale om 'X Factor'.
Man kan kun forestille sig, at 'X Factor'-deltagerne bruger mange af deres vågne timer på at tænke på og forberede sig til programmet.
LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Cecilie Haugaard til 'X Factor' audition
For 28-årige Helene Frank er weekenderne dog hellige for hende.
Her må hun ikke snakke om 'X Factor', og det er faktisk en særlig aftale, hun har lavet med produktionen.
LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson har sagt sit endelige farvel
Det fortæller efterskolelæreren i et længere interview med TV 2, og til HER&NU sætter hun flere ord på beslutningen.
- I weekenderne holder jeg helt fri fra 'X Factor'. Der tager jeg altid hjem til min familie eller svigerfamilie, og så laver jeg næsten ikke andet end at ligge i sengen og sove. Jeg øver selvfølgelig lidt op til ugen efter, siger hun til HER&NU/Realityportalen og tilføjer:
- Men aftalen er, at der er ingen, som må snakke med mig om 'X Factor', og jeg må ikke rigtig selv snakke om det. Det er fordi, det overvælder mig, fordi der sker meget, og efter sådan en weekend er jeg helt klar igen.
Aftalen kom i stand efter, at Helene Frank med egne ord blev overvældet efter første liveshow.
LÆS OGSÅ: Efter Beiers boligsalg: Familien sælger nabohuset
- Jeg havde en underlig uro i kroppen, som jeg ikke har prøvet før. Det overvældede mig lidt om aftenen, hvor jeg begyndte at trække vejret ret hurtigt. Det var også ret hurtigt ovre igen, men det var ikke en særlig behagelig følelse, fortæller hun.
Siden aftalen kom i stand, har Helene Frank dog ikke været ramt af den ubehagelige følelse.
LÆS OGSÅ: Blachman utilfreds: Det er uelegant
Og selvom 'X Factor'-eventyret kan være overvældende, så er det ifølge Helene Frank mest på den gode måde.
- Man lærer sig selv at kende på en helt ny måde, og man oplever så utrolig meget. Men det mest overvældende er, at det går så stærkt. Vi har lige afsluttet femte liveshow, og det kan man slet ikke forstå, siger hun.
LÆS OGSÅ: Maria Fantino i tårer: Deler rørende detalje