'Gift ved første blik'-Sara savnede sex: Nu forklarer hun
29-årige Sara sætter ord på, hvorfor den manglende seksuelle relation fyldte hos hende.
I aftenens afsnit af 'Gift ved første blik' åbner 29-årige Sara op for et emne, som de fleste seere nok er nysgerrige på - nemlig den seksuelle relation.
Artiklen fortsætter efter videoen:
Parret er på nuværende tidspunkt tre uger inde i eksperimentet, og for Sara er der opstået en undring over, hvorfor hende og Rasmus ikke har haft sex endnu.
LÆS OGSÅ: ÅH NEJ! Mascha Vangs datter i heste-ulykke
Overfor HER&NU/Realityportalen sætter hun flere ord på, hvorfor det var begyndt at fylde hos hende.
- Jeg tror bare, at det begyndte at føles underligt, at der ikke var mere, og derfor nåede jeg til et punkt, hvor jeg blev nødt til at sige det højt, fordi jeg simpelthen ikke forstod det, fortæller Sara og tilføjer:
- Jeg kunne ikke forstå, at vi kyssede og krammede, men at han ikke lagde op til sex. Det gav ikke mening i mit hoved, fortæller Sara, der også understreger, at hun bedre forstår det i dag.
LÆS OGSÅ: Tony og Saiyan i tvivl om fremtiden
Ifølge Rasmus ønskede han at vente, fordi han gerne ville være der emotionelt, selvom der var en fysisk tiltrækning.
Opstod usikkerhed
For Sara opstod undringen også, fordi parret på daværende tidspunkt var løbet ind i andre småkonflikter, som vi også ser i aftenens afsnit.
- Det fyldte rigtig meget særligt lige dér, fordi der var andre ting, der også var begyndt at skrante lidt mere, og så begynder man at kigge på, hvad der egentlig fungerer, fortæller Sara.
LÆS OGSÅ: 'Grænseløst forelsket'-par: Det, der ikke måtte ske, er sket
Der opstod derfor en usikkerhed hos Sara, selvom hun generelt hvilede i relationen.
- Som man også ser i forrige afsnit, så begynder jeg at blive meget usikker på os, og det får mig også til at lyde usikker, hvilket jeg ikke var generelt, siger Sara og uddyber:
LÆS OGSÅ: Godt nyt: 'Nak & Æd' vender tilbage
- Jeg føler mig ret tryg i det hele, og generelt er jeg ikke usikker, men det bliver jeg lige pludselig, fordi det var så kontrastfyldt, fordi vi rørte så meget ved hinanden, men vi rørte ikke ved hinanden i sengen.
For Sara var det derfor vigtigt at tage snakken med Rasmus på daværende tidspunkt.
Du kan se 'Gift ved første blik' hver torsdag klokken 20.00 på DR1 og DRTV.