Frustreret Lene Beier: Fortryder timing af millionkøb
Set i bagklogskabens lys havde TV 2-værten ikke erhvervet sig huset i Kastrup på daværende tidspunkt.
For TV 2-stjernen Lene Beier og sin ægtefælle, Anders Beier, er der nok at se til denne sommer.
LÆS OGSÅ: Mads Langer står frem: Julie og jeg er blevet skilt
De er nemlig i fuld sving med at få styr på alt papirarbejdet i forbindelse med købet af deres drømmehotel i Østrig, alt imens de renoverer deres midlertidige villa i Kastrup.
Villaen erhvervede familien sig tilbage i april, da de på daværende tidspunkt ikke havde fundet det rette hotel, og fordi deres hus i Dragør var blevet solgt.
LÆS OGSÅ: 'Fede forhold'-Martina udsat for grov mobning: - Jeg endte i misbrug
I en Instagram-story sætter 'Landmand søger kærlighed'-værten ord på, at de mange jern i ilden til tider holder hårdt.
- Det (huset red.) skal sættes i stand, og mange spørger: ”Hvordan kan I overskue så stort et renoveringsprojekt oveni alt det her?”, og det kan vi heller ikke. Men som sagt - da vi købte ”Kødpølsen”, havde vi ikke fundet hotellet endnu, for så havde vi selvfølgelig ikke gjort det, siger hun og tilføjer:
- Og i bagklogskabens klare lys er det træls at stå med et kæmpe renoveringsprojekt, mens der er travlt med alt muligt andet, men det er en fod foran den anden, og det bliver rigtig godt.
Til HER&NU sætter Lene Beier flere ord på situationen.
- Vi har fortrudt timingen i det, for hvis vi vidste, at vi fandt hotellet, så havde vi nok ikke kastet os ud i et køb igen på samme tid, siger hun og uddyber:
- Det er fordi, i den her tid hvor vi har fundet det rigtige hotel, ville vi sindssygt gerne kunne have sat os og gå i gang med at planlægge og tænke på fremtiden. Så det er ikke lige der, man drømmer om at stå med et byggeprojekt, men vi er vant til det, så det er ikke et problem, lyder det.
Lang proces
I samme ombæring røber hun, at renoveringsprojektet har taget længere tid end først antaget.
LÆS OGSÅ: Efter sygemelding: Lisbet Dahl hjerteopereret
- Der var nogle skjulte fejl og mangler, og dem har vi selvfølgelig udbedret, og nu er vi i gang med at lave det til et rigtig, rigtig fedt sted, og på en eller anden måde er det måske meget godt for os, at vi faktisk har noget at lave, lyder det videre i Instagram-storien.
Planen er, at huset skal sættes til salg, når det er færdigrenoveret, hvilket parret håber bliver til september.
LÆS OGSÅ: Heino afslører: Drømmer om ny karriere