Det skal 'X Factor'-finalisterne nu
'X Factor' er slut, men det betyder ikke, at deltagerne er færdige med musikken.
I flere måneder har der står 'X Factor' i kalenderen for de tre finalister. Men i går sluttede 'X Factor'-eventyret for dem alle, og det har åbnet op for plads til andre ting i kalenderen.
LÆS OGSÅ: Sådan fordelte stemmerne sig i 'X Factor'-finalen
ROSÉL
ROSÉL-stjernerne Selma og Rosa løb med sejren, men deres skema er langt fra så stjernespækket, som den har været de seneste uger.
- Vi bliver sammen musikalsk. Vi begge to er glade for 'Rosel' og konceptet. Lige nu er der dog andre ting, som kommer i første række. Skole. Hverdagen. Arbejde, forklarer Selma og Rosa supplerer:
- Vi skal lige lande og mærke os selv uden for 'X Factor'.
LÆS OGSÅ: Kærlige kys efter showet: Her 'X Factor'-Selmas kæreste
Selma går i gymnasiet for at blive student, og Rosa satser på at starte på HF til sommer.
Sigalaz
David og Samuel fra Sigalaz er som bekendt atleter på højt plan, men har for en stund skiftet atletikbanen ud med scenen i 'X Factor'. Og de har ikke stravlt med at komme tilbage i træningstøjet, for musikken får stadig en plads i kalenderen hos de to brødre.
- Vi vil helt sikkert fortsætte med musikken og skrive nogle sange, forklarer David og Samuel supplerer:
- Vi håber på at blive signet, og vi har faktisk snakket med et musikselskab. Om det bliver på engelsk eller dansk, må tiden vise.
LÆS OGSÅ: Ny sæson af 'X Factor': Tilmeld dig nu!
Theodor
Theodor var ellers spået som aftenens vinder, men måtte tage sig til takke med en flot tredjeplads. Han vil fortsætte med musikken på sidelinjen, mens han indtager den gamle hverdag igen.
- Lige nu tror jeg bare, at jeg fortsætter med at lave nogle hyggesange med mine kammerater. Det har vi det altid sjovt med, fortæller Theodor, som ellers planlægger at finde sin vej ind i underholdningsbranchen på den ene eller anden måde. I første omgang skal han dog tilbage til SuperBrugsen, hvor han arbejder.
LÆS OGSÅ: Clara bekender kulør: Sød besked om Samuel