Blev afvist for åben skærm: Det så du ikke på tv
Det var alt eller intet, da Boris forsøgte at kysse Mette på første date.
Mette Sommer er kun lige blevet præsenteret for de 16 mænd, der kæmper for hende og Julie Krieglers gunst i 'Bachelorette', før en af fyrene går all in og ser sit snit til at dele lidt mundvand.
Men selvom det da bestemt ikke er unormalt at kysse på første date, så er sagen en noget anden, når der sidder yderligere 15 forhåbningsfulde bejlere og venter derhjemme.
Derfor måtte Boris Hiort altså i stedet tage imod en afvisning for rullende kameraer - men det lader han sig ikke slå ud af.
- Jeg glemte jo, at der var en masse andre fyre, og at vi var med i programmet, og der var kamera på, så jeg kom til at køre ind i den der: "Ej, jeg bliver nødt til at kysse hende, inden vi lander, fordi det vil bare være så crazy, og stemningen er her, og vi sidder og kigger hinanden dybt i øjnene", fortæller den 26-årige deltager til HER&NU og Realityportalen.
Boris lod sig altså gribe med af stemningen, og blev enig med sig selv om, at det var bedre at give det et skud, så han ikke ville ende med at se tilbage og fortryde, han ikke tog chancen.
LÆS OGSÅ: 'Bachelor'-babe afslører graviditet
- Så afviste hun mig heldigvis, og det giver så god mening, fortæller Boris og forklarer:
- Hun er jo i en helt anden position, det var den første date, og der er masser af fyre. Lige så snart, hun sagde det, så var jeg sådan: "Gud ja, ej det er rigtigt - så godt, at du ikke gjorde det". Det var totalt fornuftigt, jeg var bare i min egen boble.
I programmet gør Mette det klart, at det bestemt ikke var, fordi hun ikke havde lyst til at kysse med Boris, og det er et plaster på såret for den unge bejler.
LÆS OGSÅ: Josefine afslører: Klar på flere tv-dates
- Det, det hjalp på, var, at jeg havde ikke misforstået situationen fuldstændig, jeg var sådan: "Okay, så jeg har tolket de her blikke og den her flirt nogenlunde rigtigt", fordi hun også havde lyst.
Fik ekstra tid bag kameraet
Det er dog blot en brøkdel af Mette og Boris' date, seerne rent faktisk får indblik i.
Ifølge Boris blev han hentet ved 10-tiden om formiddagen og vendte først retur til villaen efter midnat - og meget af den tid har han altså brugt med Mette.
LÆS OGSÅ: Julie om første møde med Mette: Hun havde en fordel
Faktisk fik de to endda fornøjelse af at spise et måltid sammen med produktionen, hvilket passede turtelduerne rigtig fint.
- Jeg vidste selvfølgelig godt, de ikke ville tage det med, men det var fedt, fordi der ser man Boris i en en setting, hvor der bare er en masse mennesker, fortæller Mette.
Her fik hun mulighed for at se, hvordan bejleren agerer, når han er i en større forsamling. Om han er sådan en, der holder sig lidt for sig selv, eller om han tager del i snakken på kryds og tværs.
LÆS OGSÅ: Efter mødet med fyrene: Skuffelse hos Mette og Julie
- Det gjorde han, og det ser man
selvfølgelig ikke, men det vækkede helt klart noget i mig, fortæller Mette.
Også Boris var taknemmelig for, hvor meget tid han og Mette fik sammen på den allerførste singledate i programmet.
- Det var virkelig hyggeligt, at vi fik al den tid. Jeg følte mig meget heldig, fordi der lærer man ligesom hinanden rigtig godt at kende og man slapper lidt af og er sammen med alle de andre, fortæller han.
Derudover kan Boris altså - måske til stor skuffelse for nogen - afsløre, at det da heller ikke blev til et kys, da kameraerne var slukket.
LÆS OGSÅ: Mette Sommer kommer haters i forkøbet