'Bachelorette'-Stig løfter sløret for hemmelig plan
Bejleren fik kolde fødder, da tingene spidsede til.
Da Mettes sidste rose skulle udgives i 'Bachelorette' var Stig noget nær sikker på, at den ville tilfalde ham.
Alligevel nåede han at gøre sig tanker om, hvad han skulle sige, hvis mavefornemmelsen tog fejl.
LÆS OGSÅ: Artigeardit deler glædelig nyhed: Er blevet far
Det fortæller han til værten Maria Jencen i podcasten '112 for knuste hjerter'.
- Jeg kan huske, jeg faktisk tænker, at hvis jeg ikke får den sidste rose, så vil jeg gentage præcis det hun sagde, da hun ikke fik den sidste rose af Kasper Skak, lyder det fra Stig.
Mange vil formentlig huske det hjerteskærende øjeblik, da hun blev valgt fra lige på målstreget i sidste års 'Bachelor'.
- Ja. Det er så fint. Held og lykke, lød det da fra en tydeligt berørt Mette, hvis blik blev tomt, før hun vendte ryggen til Kasper og lod tårerne trille.
Den skarpe seer vil dog bemærke, at Stig altså ikke gentog Mettes ord - han fik nemlig kolde fødder.
LÆS OGSÅ: Pernille Blume scorer nyt job
- Da det så skete, at hun sagde, jeg ikke fik den sidste rose, så havde jeg ikke rigtigt lyst til at lave sjov med det på sådan en passiv-aggressiv måde alligevel. Egentlig reagerer jeg bare, som jeg reagerer, fortæller han.
Ville udstille hende
Kort tid efter, at Stig har fået sit hjerte knust for rullende kameraer, fyldte en ting, da han skulle give sit efterfølgende interview, en såkaldt sync.
- Jeg overvejer jo bare at give Mette den fulde sviner, der i sync, og udstille hende for vildt, fortæller han i podcasten.
LÆS OGSÅ: Mascha Vang afslører diagnose
Han ræsonnerer sig dog frem til, at det er bedst at lade være, og at Mette jo ikke kan gøre for, at Boris gjorde et større indtryk på hende.
Men Stig fik dog sendt en lille stikpille afsted.
- Jeg siger, jeg synes, hun har valgt forkert, da hun valgte Boris.
LÆS OGSÅ: L.O.C. i dobbelt babylykke: Far til tre
På familiedaten, hvor de fire sidste fyre alle var til stede, havde Mette nemlig sagt, at hun var bange for at vælge forkert.
- Så den vending bruger jeg faktisk passiv-aggressivt, fordi jeg gerne ville ramme Mette der. Det var det vildeste, onde, jeg kunne finde på at sige på det tidspunkt, fortæller Stig.