Akavet date i ‘Bachelorette’: Nu afslører Joachim hvorfor
Der er en ganske god - og uheldig - grund til, at stemningen ikke er i top på daten.
I onsdagens afsnit af 'Bachelorette' var Joachim Keller og Sofie Martinusen på en date, der tør siges at gå under betegnelsen "akavet".
LÆS OGSÅ: Lissa efter roseceremoni: Jeg har fem favoritter
Artiklen fortsætter under videoen...
Mette Sommer konfronterer i podcasten 'Bag om Bachelorette' Joachim med den akavede stemning, og her afslører Joachim, at der faktisk er en ganske god forklaring på de korte svar, manglende ping pong og de lange, tåkrummende pauser på daten.
- Jeg vågner dagen efter min date med Lissa, som har været fuldstændig fantastisk, indleder han og fortsætter:
- Jeg vågner, og jeg har så ondt i maven. Jeg har diarré.
Enhver der har oplevet sådan en gang racermave ved, at det kræver et højere antal toiletbesøg, hvor det ofte skal gå hurtigt, og dét går ikke så godt i spænd med en første date med en sød pige.
- Jeg siger til Andreas H, "Jeg skal ikke på date i dag". Andreas finder boksen med sedlen i, og der står mit navn. Jeg tror, man kan se det på min reaktion. Jeg er sådan, "Det er løgn".
LÆS OGSÅ: Lissa afslører aftale med produktionen: Undgik særlige dates
Derfor betød det da også, at Joachims mave tog en del af hans opmærksomhed på daten, men diarré er heller ikke ligefrem et emne, som man har lyst til at snakke om på sådan en date - og så på tv.
- Jeg kan ikke sige noget til Sofie, fordi jeg blev nødt til bare at prøve at komme igennem det her og få det bedst mulige ud af det. Jeg skulle bare have sagt noget.
LÆS OGSÅ: Vild afsløring: Flere kys klippet ud af 'Bachelorette'