Skjult forhistorie: Parrets overraskende forbindelse
Selvom parret blev gift uden at kende hinanden, så var der alligevel én af gæsterne, der kendte gommen.
Kirkeklokkerne ringer igen i den nye sæson af 'Gift ved første blik', hvor vi er vidne til, at to par siger ja til at blive gift uden at kende hinanden.
LÆS OGSÅ: WHAT! Flere nye ændringer i 'Gift ved første blik'
Et af de par, der bliver gift i første afsnit, er 29-årige Sara og 30-årige Rasmus. Men selvom Rasmus og Sara aldrig havde mødt hinanden før, så var Rasmus ikke helt ukendt for én af Saras gæster.
Til HER&NU/Realityportalen fortæller Sara nemlig, at hendes bedste veninde og Rasmus kender hinanden.
- Min bedste veninde, som man også ser et par gange i programmet, har faktisk gået i gymnasiet med Rasmus. Så dagen var egentlig ret præget af, at de kendte hinanden, siger Sara og tilføjer:
LÆS OGSÅ: WHAT: Pernille Nygaard indtager tv-skærmen igen!
Artiklen fortsætter efter videoen:
- Min veninde kender Rasmus og hans 'best man', og det var bare så syret for alle. Det er ikke med i programmet, men da Rasmus går op mod alteret, så siger han 'hej Anna', og folk bliver helt forvirrede. Det er simpelthen så sjovt.
LÆS OGSÅ: Kendispar bekræfter: Er gået fra hinanden
Det betød også, at flere blev nervøse for, om Rasmus og Sara også kendte hinanden i forvejen.
- Det ville jo ikke være urealistisk, for hvis Anna og jeg havde kendt hinanden i gymnasiet, så kunne Rasmus og jeg sagtens havde mødt hinanden. Så der var nogle, der blev nervøse for, om vi kendte hinanden i forvejen, men det gjorde vi ikke, siger Sara.
'Gift ved første blik' kan ses på DRTV kl. 6.00 og sendes på DR1 kl. 20.00 hver torsdag.