Sofie Linde under 'X Factor': Ammer undervejs
Det skal koordineres, når man både er 'X Factor'-vært og nybagt mor.
Selvom Sofie Linde følte sig som lidt af en madkasse efter fødslen af datteren Trine, genoptog hun alligevel værtsrollen i sidste uges 'X Factor' efter sin mand, Joakim Ingversen, der havde fungeret som vikar for sin hustru. Bagefter fortalte hun, hvordan det havde været at afbryde barslen.
- Jeg synes, det gik godt. Min datter var sulten undervejs i forløbet, så jeg måtte ud og amme. Ellers ville jeg heller ikke selv have kunnet holde det ud, afslørede den 28-årige nybagte mor, der fik hjælp til pasningen af sin mor, søster og veninde, mens hun selv var i spotlyset.
- At blive mor er det største, jeg nogensinde har oplevet. Fokus er ligesom blevet fjernet fra ens egen navle, og så er der pludselig noget, der er vigtigere end alt andet. Nu er jeg voksen, fortsatte hun frisk og frejdigt.
LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-Bolette og Jimmi har huset til salg: Vil have frihed
Sofie Linde blev gift med Joakim på rådhuset i december sidste år, men hun vil også gerne være hvid brud.
- Jeg vil gerne have det store kirkebryllup, hvor jeg skal være hvid brud. Og Trine vil jeg gerne have døbt. Men det hele må lige vente lidt. Når jeg keder mig tilstrækkelig meget på min kommende barselsorlov, så kan det være, at jeg finder på at ville giftes. Men det bliver nok ikke denne sommer, mente den tilbagevendte 'X Factor'-værtinde.
LÆS OGSÅ: Officielt: Nu skifter Natascha Linea navn
LÆS OGSÅ: Sofie Linde: Sådan er Joakim som far
LÆS OGSÅ: Her er Sofie Lindes 3 største ‘X Factor’-øjeblikke
LÆS OGSÅ: Ung mor tog datteren med til Reality Awards: Jeg fortryder ikke!