SE BILLEDET: Khloé Kardashian bryder tavsheden efter fødslen

Endelig bryder Khloé Kardashian tavsheden efter fødslen, men hvad skal der ske nu?

Den sidste uge har der været fuldstændig tavshed fra Khloé Kardashians side, mens historierne omkring kærestens utroskab har rullet i alle medier. Khloé har ikke kommenteret på det, hun har i stedet fokuseret al sin energi på sin graviditet og fødsel af sit og Tristan Thompsons første barn. Men nu bryder Khloé tavsheden og bekræfter, at hun er blevet mor. Samtidig afslører hun datterens navn.

- Vores lille pige, True Thompson, har fuldstændig stjålet vores hjerter, og vi er overvældede af KÆRLIGHED. Sikke en velsignelse at byde denne engel velkommen til familien! Mor og far eeeeelsker dig True, skriver Khloé på Instagram til et billede af et meget lyserødt værelse.

LÆS OGSÅ: Kort efter fødslen: Kylie og Travis' sexliv er bedre end nogensinde før

Navnet betyder...

Selvom navnet True, som betyder sandt, måske kan virke som et slag i hovedet på Tristan, som i sidste uge blev afsløret i alt andet end sandfærdig adfærd, idet han var blevet fanget på video, mens han kyssede med flere andre kvinder, så er historien bag navnet faktisk en helt anden. Det afslører Kris Jenner på sin Instagram:

- Jeg er så glad for at byde velkommen til mit dyrebare lille barnebarn True. Fun fact... Min bedstefars navn var True Otis Houghton, min fars navn var Robert True Houghton. Så jeg er meget begejstret for, at Khloé har valgt at kalde sin datter True.

LÆS OGSÅ: Kameraerne følger Khloé og Tristan: Utroskabsdramaet kommer på tv

LÆS OGSÅ: CHOK: Kardashian-søster dropper ‘Keeping Up With the Kardashians’

På sin hjemmeside afslører Khloé, at datteren kom til verden i torsdags d. 12. april, og hun vejede 3090 gram og var 53 cm lang ved fødslen. Søstrene Kim og Kourtney fløj til Cleveland i onsdags og vendte tilbage til L.A. igen i løbet af torsdagen, så alt tyder på, at de to har været med til fødslen sammen med mor, Kris Jenner, som dog er blevet ved Khloés side siden fødslen.

I går landede både Kim, Kendall og Kourtney i deres privatfly i Cleveland for at være ved Khloés side. Nu er spørgsmålet bare, om Khloe og datteren True ender med at tage med familien tilbage til L.A., eller om hun vil blive og forsøge sig som en familie til trods for Tristans utroskab.

LÆS OGSÅ: Nu er hun afsløret: Her er Kim og Kanyes rugemor

LÆS OGSÅ: Kæresten flytter fra Kardashian-søster

LÆS OGSÅ: WOW: Så tynd er Kylie efter fødslen

LÆS OGSÅ: Kylie Jenners datter har ændret far