Nu er hun afsløret: Her er Kim og Kanyes rugemor

Det er nu kommet frem, hvem der fødte kendisparrets tredje barn.

Lige siden Kim Kardashian og Kanye West sidste år afslørede, at de ventede barn nummer tre ved hjælp af en rugemor, har fans og medier stillet det samme spørgsmål: Hvem er hun?

Det har de nu fået svaret på. For selv om Kim tidligere har sagt, at hun vil holde rugemorens identitet hemmelig, så dukkede hun pludselig op i det seneste afsnit af 'Keeping Up With the Kardashians', der søndag aften havde premiere for de amerikanske tv-seere. Det skriver flere medier - blandt andet E!, hvor serien også bliver sendt.

- Min rugemor er i byen på grund af en aftale med lægen, så jeg tænkte, at det vil være et fantastisk tidspunkt for hende til at møde min familie, men stadig ikke blive afsløret helt for verden endnu - for hendes egen sikkerheds skyld. Det har været så fantastisk en rejse for os. Det er noget, jeg har ønsket så længe, og jeg deler alt med min familie, fortalte Kim i afsnittet.

Lorena, som rugemoren hedder, mødte resten af Kardashian-familien, der fik mulighed for at stille hende en lang række spørgsmål, mens rugemoren, og de gravide søstre, Khloé og Kylie, kunne sammenligne maver tale om graviditeterne.

LÆS OGSÅ: Khloé Kardashian chokeret over køn: Jeg venter en …

SE BILLEDET: Kim Kardashian viser Chicago frem for første gang

"Jeg ville gøre det igen"

Ifølge E! spurgte familien blandt andet den dengang gravide rugemor, om det er hårdt for hende at vide, at hun ikke får lov til at beholde barnet, når det kommer til verden.

- Nej, fordi jeg vidste fra starten, at det ikke er min baby. I sidste ende er min glæde for det par, som jeg får babyen for. Så når barnet kommer ud, og de spørger: "Vil du have hud-mod-hud-kontakt", så vil jeg svare: "Nej, lad hende komme hen til sin mor".

- Jeg ved, hvad mit job er i det her, hvis I forstår, hvad jeg mener. Det gør mig vigtig, for jeg tænker bare, at jeg gør noget godt. Det er smukt, og jeg vil gøre det igen tusind gange.

Den 15. januar i år fødte Lorena en sund og rask pige, der har fået navnet Chicago.

Herunder kan du se mere til rugemoren, mens du også kan se et klip hos E!:

LÆS OGSÅ: Khloé Kardashian afslører: Sådan skjulte jeg min graviditet

LÆS OGSÅ: WOW: Kan I kende Kim Kardashian som 17-årig?

LÆS OGSÅ: Kylie Jenners bror: Jeg vidste ikke, hun var gravid

GALLERI: Kardashian-familien FØR de blev superstjerner