Sarkofagen er klar: Dronningens sidste hvilested er på plads

Nu er der klart til, at Margrethe kan hvile i fred, når den tid kommer.

Kort efter prins Henriks død har dronning Margrethe nu fået besked på, at hendes gravsted i Roskilde Domkirke står klar til den dag, hvor hun forlader denne verden.

- Hendes Majestæt Dronningens gravmæle er nu opstillet og står i Sankt Birgittas Kapel i Roskilde Domkirke. Her vil Dronningen blive stedt til hvile ved siden af næsten 40 danske konger og dronninger fra den tidlige middelalder og frem til i dag, skriver hoffet i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Margrethes tidligere hofchef ude i kulden

Arbejdet med Margrethes gravmæle har været i gang i 15 år, siden kunstneren Bjørn Nørgaard fik til opgave at skabe et gravmæle til hende og prins Henrik. Senere besluttede prins Henrik sig for, at han ikke ville begraves ved siden af sin hustru.

Selve soklen på graven er lavet af sandsten fra Frankrig, og de tre søjler, som sarkofagen hviler på, er lavet af dansk granit, færøsk basalt og grønlandsk marmor, mens elefanthovederne på søjlerne er støbt i sølv. Selve sarkofagen er i støbt glas, og i et hulrum i glasset er der på indersiden sandblæst to liggende figurer, der repræsenterer Margrethe og Henrik. Til trods for glasset vil man ikke kunne se Margrethe. Hun bliver stedt til hvile i en krypt under gravmælet.

LÆS OGSÅ: Marys bedste veninde i sorg: Amber Petty har mistet sin far

Prisen for Margrethes sidste hvilested lander på lidt over 29 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Loyal kronprinsesse Mary står ved sin skandale-veninde

Se billedet af Margrethes sidste hvilested herunder:

(Foto; Keld Navntoft/Ritzau Scanpix 2018)

LÆS OGSÅ: Grove anklager mod Marys fotograf: Han var et seksuelt rovdyr

LÆS OGSÅ: Prinsesse Marie går i Dianas farlige fodspor

LÆS OGSÅ: Modeekspert slår fast: Mary overstråler Marie