Ung mor opløst i tårer over kønnet på sin baby

Det kan godt være, at man skal være glad, hvis bare barnet er sundt og raskt - men for den unge mor var det nogle helt andre følelser, der fyldte.

Den 27-årige Cellina Martinna er mor til tre skønne drenge, som hun af hele sit store morhjerte ikke vil bytte væk for noget som helst i verden. Hun har dog altid drømt om at få en pige.

Derfor reagerede Martinna meget kraftigt, da hun var til kønsscanning med sin sidstfødte søn, Luca. Det indrømmer 'De unge mødre'-stjernen i et ærligt opslag på Instagram.

LÆS OGSÅ: Tina Lund om familieforøgelse: Den er god nok

- Øj, hvor jeg tudbrølede, den dag jeg fandt ud af, at jeg ventede mig min tredje søn. Jeg kørte helt til Aarhus, bare for en Ben & Jerry's, det stod ned i lårfede stænger, og jeg skrålede med på ulykkelig kærlighedsmusik, skriver Cellina Martinna.

LÆS OGSÅ: Bendtner: Derfor tog vi til Dubai under lockdown

Hun tilføjer:

- Det var lige til en amerikansk komedie.

Heldigvis ændrede alle de svære følelser sig meget hurtigt til noget godt.

- Men allerede senere den aften, da jeg havde fået grædt ud, fandt jeg ro med det, og da jeg først fik dig i mine arme, gav det hele SÅ god mening. Det var jo dig, jeg havde ventet på hele tiden. Og jeg ville ikke bytte dig for en million søde, små piger i lyserøde skørter, skriver den unge mor til Luca.

LÆS OGSÅ: KÆMPE DRAMA: 'Paradise'-par svines til af youtuber

Derfor ville Martinna gerne have en pige

Nu nævner Martinna selv de lyserøde skørter og alt det fine tøj og ting, man kan købe til en pige, men hun har tidligere beskrevet i et blogindlæg, hvorfor hun så brændende ønsker sig en pige, og den sande grund skal faktisk findes i Martinnas forhold til sin egen mor.

- Hun er min bedste veninde på mange måder. Jeg kan dele alt med hende og hun kender mig bedre end nogen anden. Og jeg vil have det samme med mine børn! Jeg vil have det samme tætte mor-barn forhold, som jeg har med min mor. Men kan man overhovedet få det med drenge? Jeg tvivler. Og jeg tvivler på, når drengene bliver ældre, at de gider og se en komdie fredag aften, alt imens vi spiser is og får os en god og lang snak om livets op og nedture, skriver hun på bloggen og fortsætter:

- Jeg tvivler på, at de vil tage på café- og shoppeture og alt det andet, som jeg jo synes er hyggeligt. Sådan noget gør drenge bare ikke, vel? Jeg ved det ikke. Måske er jeg uvidende og fordomsfuld. Jeg er bare så bange for, at mine børn rejser langt, langt væk, når de bliver ældre og ikke gider at have noget med mig at gøre. Det ville virkelig være jordens undergang.

LÆS OGSÅ: 'For lækker til love'-babe scorer Sarah Louises eks

Et forsøg mere?

Luca kom til verden i maj 2020, og han har brødrene Milan og Elliot. Selvom Cellina Martinna drømmer om også at blive mor til en lille pige, så lyder det bestemt ikke til, at de tre drenge skal have sig en lillesøster eller lillebror engang i fremtiden.

For 'De unge mødre'-deltageren var den seneste graviditet nemlig ekstremt hård både fysisk og psykisk i alle ni måneder. Dog har hun alligevel nævnt, at hendes mand, Mikkel Petersen, gerne vil have flere børn.

LÆS OGSÅ: Chokeret Cengiz: Jeg er rystet!

Det gjorde hun i forbindelse med en spørgerunde på Instagram, hvor hun blev spurgt til, hvorvidt den tredje fødsel var den sidste.

– Absolut sidste. Men ikke hvis du spørger Mikkel Petersen. Men nu er det selvfølgelig heller ikke ham, som skal være gravid i ni måneder for derefter at presse et levende menneske ud af sin vagina, lød svaret.

LÆS OGSÅ: Paradiso forklarer alt: Derfor stolede jeg ikke på Jasmin

 
View this post on Instagram
 

A post shared by Cellina Martinna (@cellinamartinna)