Nicoline Andersen fra 'De unge mødre': Jeg er på røven med hensyn til økonomi, så der bliver ingen indkøb til Black Friday (Foto: Janus Nielsen/Discovery Networks Danmark)

Ung mor gravid: Bliver alenemor til tre

'De unge mødre'-deltageren Nicoline Holmquist Andersen kan om få uger kalde sig mor til tre.

Nicoline Holmquist Andersen var med i reportageserien 'De unge mødre', da hun i 2012 ventede sit første barn og årene efter Lucas' fødsel. Siden har Nicoline også fået en pige, Josefine, i 2017, og nu venter hun sit tredje barn, som kan komme når som helst.

- Det bliver en lille dreng, som skal hedde Theo. Jeg har termin her den 29. april, så om gode to uger, fortæller Nicoline til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: CHOK: Bubber opereret for kræft

Nicoline venter barn med sin ekskæreste, der også er far til datteren Josefine, og selvom de har været kærester frem til december 2020, så har de aldrig boet sammen, derfor vidste Nicoline godt, at hun ville blive alenemor til tre, og det passer hende fint.

- Det bliver så fint, jeg ved jo, hvad jeg går ind til, kan man sige. Jeg har gode mennesker omkring mig, der er klar til at hjælpe, hvis det skulle gå helt galt med søvnen, fortæller Nicoline, der har et godt forhold til fædrene til sine børn.

- Børnene ser begge deres fædre minimum hver anden weekend, vi har det super godt sammen.

LÆS OGSÅ: Discovery bekræfter: Er taget med Elvira til Dubai

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af Nailtech (@nicolineholmquist)

Planlagt hjemmefødsel

Nicoline har denne gang planlagt at føde hjemme, hvilket vil være første gang.

- Lucas skal være med. Han har selv fået valget, og han vil rigtig gerne med. Han bliver 9 år her om lidt. Og så skal min mor og min papfar med, de har også være med ved Lucas og Josefine, fortæller Nicoline, der har haft et forholdsvis gnidningsfrit graviditetsforløb i forhold til forrige graviditet.

LÆS OGSÅ: Paradisoer om kønsneutralt twist: Det ændrer spillet

- Jeg tabte mig 10 kilo, da jeg var gravid med Josefine. Jeg kastede alt mit mad op, uanset hvad jeg spiste, det kom ikke i nærheden af min mavesæk. Jeg havde ikke kvalme, og jeg havde det ikke skidt, men jeg var rigtig træt. Lægerne fandt ud af i uge 32-34, at min blodprocent var nede på 4,2, og de snakkede om blodtransfusion, men de startede med at skyde b12 ind i mit lår et døgns tid og så efterfølgende hver anden dag i et par uger, indtil mine tal kom op igen, og jeg fik mere farve i hovedet, forklarer Nicoline, der i denne graviditet har døjet lidt med bækkenløsning.

Nicoline studerer til daglig en HF, som hun er færdig med til sommer. Ved siden af studierne laver hun negle.

LÆS OGSÅ: Ung mor åbner op om datterens dværgvækst