Efter skilsmisse: Taler ud om fremtiden
De blev skilt for en måned siden. Nu fortæller Kevin, hvad fremtiden for eksparret bringer.
For en måned siden kunne Camilla Framnes, der er kendt fra 'De unge mødre', fortælle, at hende og Kevin Larsen skulle skilles. Det skete efter seks års ægteskab.
Årsagen til skilsmissen var ifølge Camilla et tillidsbrud, der ikke kunne tilgives. Mange følgere spekulerede i, om det handlede om utroskab.
LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-deltager er blevet single
Men den forklaring gav Kevin Larsen ikke meget for. Han fortalte tidligere på måneden, at selvom han erkender, det var ham, der satte gang i lavinen, så har Camilla heller ikke rent mel i posen. Han mistænker Camilla for at have været sammen med en kammerat bag Kevins ryg.
Hvad bringer fremtiden?
Nu, efter en måned efter skilsmissen, åbner Kevin op om fremtiden for eksparret.
- Vi siger begge to forskellige ting (om skilsmissen, red.), så vi kommer ikke rigtig videre. Vi taler kun sammen om børnene, forklarer han til Realityportalen og uddyber, at eksparret endnu ikke har aftalt, hvordan de deler deres fælles barn.
LÆS OGSÅ: WHAT! Philine deler vilde billeder
- Vi har talt om en 7/7-ordning, men vi slet ikke kommet så langt endnu.
Heller ikke en ny kæreste er det blevet til endnu, selvom Kevin er en eftertragtet herre.
- Jeg har fået mange søde beskeder, men jeg passer på mig selv og koncentrerer mig om min dreng og datter. Det er der fokus på.
LÆS OGSÅ: Tina Lund afslører: Derfor fik jeg nok
Men selvom kommunikationen mellem Kevin og Camilla lige nu er sparsom og sårbar, så ser fremtiden måske alligevel lys ud, hvis man spørger Kevin.
- Jeg tror, Camilla og jeg får et godt venskab, afslutter han med et smil til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: 'True Love'-Marcus forklarer: Sandheden om Kira og Nicoline