'Paradise'-værts eks venter barn med 'Vild med dans'-babe

Parret bliver forældre sammen til maj næste år.

Knap et halvt år efter bruddet med ‘Paradise Hotel’-værten Rikke Gøransson sidste år, sad Mads Madsen og så ‘Vild med dans’ med sin mor. Her faldt han pladask for nydanseren og skiløberen Laila Friis-Salling, kontaktede hende og i februar i år stod de offentligt frem som kærester.

Efter nu at have kendt hinanden i knapt et år, er det forelskede par klar til at tage næste skridt og slå pjalterne sammen.

– Det snakker vi om at gøre på et tidspunkt, fortalte Mads for nylig til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: WHAT: ‘Vild med dans’ førte Rikke Gøranssons eks sammen med ny pige

Nu står det dog klart, at det ikke kun er de to, der kommer til at dele adresse sammen, når de engang skal bo under samme tag. De skal nemlig være forældre sammen.

Til maj næste år kommer parrets første barn til verden. Det afslører de begge på Instagram, hvor de har delt et billede med teksten 'Ananna & Ataata' (far og mor på grønlandsk, red.).

Laila har til daglig adresse i Aalborg, mens Mads bor i København, men de tilbringer meget tid sammen begge steder. Når de skal bo sammen, kan det dog meget vel blive i Grønland.

- Det skal vi først lige finde ud af, der er mange muligheder – måske Grønland! Mads er med på den, han har allerede sagt ja, fortalte Laila, der blev født i Grønland, for nylig til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING! Kesslers vilde rekordløn: Tjener kassen på ‘Vild med dans’

Herunder kan du se det søde billede:

 
View this post on Instagram
 

ATAATA ➕ ANAANA til MAJ 2020 ❤️

A post shared by Laila Friis-Salling (@lailasalling) on

 
View this post on Instagram
 

❤️ Ananna & Ataata til Maj 2020

A post shared by Mads Madsen (@_madsmadsen) on

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerne åbner op om kæresten: Det er hjerteskærende