Finale på Paradise Hotel 2020. Foto: Janus Nielsen / NENT Group
Finale på Paradise Hotel 2020. Foto: Janus Nielsen / NENT Group

'Paradise'-hunk åbner op om svær barndom: Derfor er jeg, som jeg er

Han virker måske hård udenpå og går mest af alt op i loyalitet og tillid. Men det er der også en særlig grund til, fortæller Daniel i 'Mit Paradiso Liv'.

- Alt i alt var min barndom god, siger Daniel i dagens 'Mit Paradiso Liv'-episode, hvor han viser Casper sit barndomshjem.

- Min mor var god til at tage sig af os. Men der kom et tidspunkt, hvor hun ikke var det længere.

LÆS OGSÅ: SÅ SØDT: Nu har Daniel mødt Camillas søn

Går galt, da bror kommer på efterskole

Daniel boede i et hus sammen med sin bror Rasmus, sin mor og sin papfar. Faren havde han ikke haft særlig meget kontakt med, men det skulle ændre sig en ganske almindelig aften.

- Rasmus var taget på efterskole, og så gik det ligesom Vi sidder med bordet og spiser aftensmad og kommer så op at skændes, fortæller Daniel og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Tidligere ‘Paradise’-vindere: Det brugte vi pengene på

- Og så siger min mor, at jeg skal gå op og pakke mine ting. Jeg grinede bare og sagde jaja, fordi jeg ikke troede, hun mente det. Men så kørte min papfar mig op til min far, som senere har fortalt mig, at min mor havde ringet og givet ham besked om, at hans søn altså var på vej, og at jeg ville blive sendt på børnehjem, hvis han ikke kunne tage sig af mig.

Kender til både godt og skidt

Til kameraet fortæller Daniel, at han ved nærmere eftertanke er glad for de ting, han har med sig fra barndommen.

LÆS OGSÅ: Efter 'Paradise'-finalen: Her er detaljerne, du ikke så

- Hvis jeg reflekterer over min barndom, så er jeg vokset op med både den gode og dystre side af livet, forklarer han og fortsætter:

- Jeg er blevet klædt på, og det har gjort mig til en stærk person den dag i dag.

Se hele klippet nedenfor:

'Mit Paradiso Liv' kan ses på Viaplay og Viafree nu.

LÆS OGSÅ: VINDEREN AF 'PARADISE HOTEL' 2020: Jeg vidste, at Sarah løj

LÆS OGSÅ: Daniel og Camilla: Det kan ikke vare for evigt