Vivi Bach afslører: Får eget program om numseoperation
Realitystjernen glæder sig til at seerne får lov til at komme helt tæt på hende i nyt program.
Hvis man savner den forfængelige og taktiske 'Paradise Hotel'-vinder Vivi Bach, så er der god grund til at glæde sig. Snart indtager hun nemlig atter Viaplay og de danske tv-skærme.
Det afslører hun i en video på Instagram.
- Jeg ved godt, at 'Paradise Hotel' er slut, men I skal altså blive hængende, fordi lige om lidt kommer mit helt eget program på Viaplay, hvor blandt andet Sarah (Dohn, red.) og min tvilling er med.
Realitydeltageren lover, at seerne kan glæde sig til at komme helt tæt på hende, men hun afslører ikke helt, hvad programmet kommer til at handle om.
Dog har hun fortalt til SE og HØR, at man i programmet vil følge hende i Marbella, hvor hun har fået foretaget en numseforstørrende opreration, det såkaldte 'brazilian butt lift'.
Viaplay har endnu ikke løftet sløret for, hvornår Vivis program får premiere.