'X Factor'-stjernen Mathilde Caffey er dømt for groft overfald
Mathilde Caffey er i Københavns Byret idømt fire måneders fængsel for et groft overfald, det oplyser SE&HØR.
Mathilde Caffay sang sig helt til finalen i 'X Factor' i 2020, hvor hun med hjælp fra Thomas Blachman fik en flot andenplads.
LÆS OGSÅ: Nicole efter 'Robinson': Jeg har fået et andet syn på livet
Artiklen fortsætter efter videoen af mentor Thomas Blachman.
Siden dengang har den 19-årige sangerinde forsøgt at holde fast i musikken, men nu er det noget helt andet, der fylder i hendes hoved.
Mathilde Caffey er nemlig ifølge SE&HØRs oplysninger idømt fire måneders betinget fængsel for et groft overfald på en 7-Eleven ekspedient tilbage i december måned. I en video vist i retten ses Mathilde kaste en fyldt breezer efter manden. Derudover sparkede hun ham, mens han lå ned i kiosken. Foruden de fire måneders fængsel er hun også dømt til at udføre 100 timers samfundstjeneste for overfaldet.
Dommen fandt sted den 14. november, men det er først nu, Mathilde har valgt at modtage dommen og ikke anke den, det oplyser Københavns Byret til mediet.
- Jeg angrer af hele mit hjerte, lød det ifølge SE&HØR fra den nu dømte kvinde, da hun fik det sidste ord i retten.
LÆS OGSÅ: Silas Holst og Nicolai Schwartz stikker af: Bryllupsrejse part two