'X Factor'-afløseren er fundet: Sanne bag nyt tv-program
Nu er det afsløret, hvad der skal afløse 'X Factor' på DR1.
Efter ti år har TV2 overtaget 'X Factor' fra DR, og det efterlader kanalen med et hul i bedste sendetid. I forbindelse med 'X Factor'-finalen løftede kanalen sløret for, at man havde fundet afløseren for det populære talentprogram, og nu sætter man navn på.
LÆS OGSÅ: Place on Earth hjemvendt fra USA: Sådan gik det
LÆS OGSÅ: Linse raser mod TV3: Det er totalt til grin
I dag fortæller DR så, at det bliver det nye program 'LIVE! – Danmarks nye live-artist', som fra efteråret skal løfte underholdningsarven. Og selvom formatet er anderledes, så er det lykkes DR at få en kending med om bord.
Hele Danmarks rockmama Sanne Salomonsen har nemlig takket ja til jobbet som mentor, som hun skal dele med en anden, endnu ukendt dansk musiker.
Meningen er, at de to rutinerede kunstnere hver weekend skal vejlede spirende talenter, der skal dyste om titlen som Danmarks nye store live-artist. Både bands og artister kan tilmelde sig konkurrencen, og det er udelukkende seerne, som afgør, hvem der skal have lov til at gå videre.
LÆS OGSÅ: Dansk realitystjerne i sorg efter brud fra hemmelig kæreste
LÆS OGSÅ: Natascha Linea om Sidney Lee: Vi er ikke kærester – vi boller bare