TV 2 beskyldt for dyremishandling i 'Først til verdens ende': Her er deres modsvar
Nu reagerer en dyrebeskyttelsesorganisation på det afsnit, hvor to 'Først til verdens ende'-deltagere besøger et elefantreservat. TV 2 forklarer, hvorfor valget faldt på netop det reservat.
I det aftenens afsnit af 'Først til verdens ende' ser man soldaterkammeraterne Kim og Carsten besøge elefantreservatet Mondulkiri Project Elephant Sanctuary, hvor de som arbejde skal vaske nogle elefanter.
LÆS OGSÅ: Reality-stjerne er blevet mor: Det var en lynfødsel
Det har fået dyrebeskyttelsesorganisationen World Animal Protection Danmark til at reagere, da de mener, at den slags interaktioner mellem turister og vilde dyr i fangenskab normalt ikke tager hensyn til dyret, og at det er stressende for dyret og i det her tilfælde elefanterne.
- Jeg kan godt forstå, at det er en unik oplevelse for deltagerne fra 'Først til verdens ende' at komme så tæt på elefanten, at de kan få lov til at bade og vaske med den. Som man også ser i programmet, er der jo mange turister, som betaler mange penge for de her oplevelser. Desværre er det bare ikke i elefantens interesse, siger World Animal Protection Danmarks direktør Gitte Buchhave og fortsætter:
LÆS OGSÅ: UPS! Sønnen afslørede ‘Paradise’-babes hemmelige graviditet
- Den eneste grund til, at man kan komme så tæt på sådan et stort vildt dyr, er, at den har været igennem en hårdhændet behandling for, at det kan være nogenlunde sikkert at have fysisk kontakt med mennesker.
Støtter et godt formål
Hos TV 2 har de dog gjort sig mange overvejelser omkring valget af elefantreservat.
LÆS OGSÅ: Populært TV 2-program caster lige nu til sæson 2
- Mondulkiri Project Elephant Sanctuary blev valgt som en arbejdsmulighed, da det et sted, der tager elefanter ind, der har levet usle liv som arbejdselefanter eller turistelefanter, og giver dem et værdigt liv, siger Dorthe Thirstrup, som er Redaktør på 'Først til verdens ende' og også Kanalchef på TV 2.
- Det eneste, besøgende kan få lov til, er at være med elefanterne, når de bader. Aldrig ride på dem eller på anden vis belaste dem. Resten af tiden lever dyrene uforstyrret i skoven, fortæller Kanalchefen.
LÆS OGSÅ: GOOD NEWS: I denne uge er ‘Vild med dans’ tilbage
Desuden går indtægterne fra elefantreservatet Mondulkiri Project Elephant Sanctuary til et godt formål.
- Indtægterne, som projektet får ved denne aktivitet, går, udover driften, til at befri flere elefanter fra fangeskab, til projekter, der passer på de få resterende vilde elefanter og til Bunong-stammen, som er det lokale folk, der herved får penge og arbejde til medicin, mad og uddannelse. Dette gør, at folk er stoppet med at fælde de få arealer med regnskov i nærområdet, siger Dorthe Thirstrup.
Se afsnittet, hvor soldaterkameraterne arbejder på elefantreservatet, i aften kl. 20.00 på TV 2.