Nu kan du komme med i 'Først til verdens ende'
Tilmeldingen til næste sæson er allerede i gang.
Mens fjerde sæson af 'Først til verdens ende' ruller over skærmen, og parrene kæmper sig tværs gennem Asien, er en ny sæson allerede i støbeskeen. Det afslører TV 2 på Facebook, hvor de søger deltagere til femte sæson.
I programmet er det essentielt, at man ikke har en telefon med sig, og det er ikke tilladt at flyve, så man skal bruge transportmidler til lands og til vands, og man er nødt til at tænke kreativt og ofte handle hurtigt.
- Vi søger makkerpar i alle tænkelige konstellationer: eks-par, naboer, kollegaer, svigermor/svigersøn, fætter/kusine, forælder/barn, søskende, venner, kærester, ægtepar eller noget helt andet. Det vigtigste er, at I har en fælles motivation for at drage afsted på denne rejse sammen, lyder det fra TV 2 på hjemmesiden.
LÆS OGSÅ: Heino Hansen afslører: Løj for konen
Hvis man er interesseret, kan man læse mere og ansøge HER.
LÆS OGSÅ: Efter Silas' danse-exit: Datteren tager over
Optagelserne finder sted fra 7. oktober til og med 8. december, så man skal kunne hive to måneder ud af kalenderen, hvis man er blandt de heldige, der kommer med i programmet.