'Først til verdens ende'-par skal være forældre
Det tidligere tv-par har mangle følelser omkring deres kommende rolle som forældre.
Lucas Sebastian Schweitz og Fie Nygaard jagtede de stramme deadlines og fede rejseoplevelser i 'Først til verdens ende' sidste år, og selvom de ikke vandt, blev de endnu tættere og stærkere som par. Nu har de to kastet sig ud i endnu et vildt projekt.
LÆS OGSÅ: Janni: Sådan svigtede Karsten mig
De er nemlig ved at bage en baby, det afslører de på Instagram, hvor Fie viser en flot mave frem og afslører, at hun næsten er halvvejs i sin graviditet. Overfor HER&NU /Realityportalen fortæller hun, at de har det rigtig godt og glæder sig til at blive forældre.
- Vi har begge fået nogle fede nye jobs i år, hvor vi trives og er glade for at være. Jeg er tilbage i lærerfaget indenfor specialområdet, Lucas har fået et fedt job i køkkenet i Dansk Industri - og så er Lucas' fine dining cateringvirksomhed, Moments.cph, virkelig ved at blomstre op. Derudover, og allervigtigst, så har vi det overdrevet godt med hinanden, fortæller Fie.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-par afslører: Vores børn får løn
Parret har netop kunnet fejre deres fire års dag sammen som kærester, og de har ifølge Fie aldrig haft det bedre sammen. Hun mener da også, at tv-deltagelsen har hjulpet dem godt på vej til rollen som forældre.
- Udover en masse fantastiske oplevelser gav rejsen til verdens ende os et indblik i, at vi kan være ekstremt pressede sammen – uden at lade det gå unødvendigt ud over hinanden. Det har været en kæmpe gave at kunne trykprøve vores relation på den måde og at vide, at vi kunne klare en sådan ekstrem rejse sammen uden at blive uvenner – ja, det giver os en kæmpe ro i at skulle gå ind i noget så uforudsigeligt og vanvittigt som at blive forældre, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Pernille Nygaard taler ud om børneplaner
Mange følelser og bekymringer
Fie og Lucas glæder sig til at møde deres kommende datter, men de er også åbne omkring, at udsigten til at blive forældre bringer mange følelser frem.
LÆS OGSÅ: Janni gør rent bord: Skiller de dårlige mennesker fra
- Udover den forventelige glæde og kærlighed oplever vi også andre følelser og bekymringer: Bliver vi gode forældre? Hvordan bliver det at give afkald på så stor en del af ens egen frihed? Hvordan påvirker forældreskabet vores kæresterelation? Mon ikke de fleste kommende førstegangsforældre oplever usikkerheder, spørger hun og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Vivi Bach afslører: Så meget har den kostet
- Herhjemme prøver vi at se vores mentale sårbarheder (Fies angst og Lucas’ oplevelser med stress, red.) som nogle styrker. Vi VED, hvordan det er at være bekymrede og være i alarmberedskab – og vi har brugt lang tid på at finde nogle gode strategier til, hvordan vi bedst går rundt i verden med de udfordringer, vi har. På den måde er vi helt overbeviste om, at vi er klar til at gå rundt i verden med en barnevogn med vores lille pige i – eller hvem ved, måske vi pakker vores rygsække og skal have vores lille nye familiemedlem med på en ny og anden rejse mod verdens ende.
Se Fies fine mave og følg parrets videre rejse på Instagram herunder: