Teitur tiltalt for voldtægt
Teitur er tiltalt for både vold og voldtægt og står til fængselsstraf, hvis han bliver dømt skyldig.
Teitur Skoubo, der vandt 'Paradise Hotel' i 2019, voldtog ifølge politiet en ung kvinde i Odense i november. Det fremgår af et anklageskrift, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.
Artiklen fortsætter under videoen af Sille og David, der vandt sidste års 'Paradise Hotel'.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-babe afslørede utroskab: Nu fortryder hun
Den 26-årige realitystjerne nægter sig skyldig.
- Ifølge tiltalen slog Teitur Skoubo 28. november 2021 omkring klokken 02.10 en i dag 25-årig kvinde fire-fem gange i hovedet, hvorefter han pressede hende ned i en seng og gennemførte vaginalt samleje med hende, selvom hun sagde 'stop', 'nej' eller lignende, skriver Ekstra Bladet.
LÆS OGSÅ: CHOK: Reality-deltager udsat for gruppevoldtægt
Sagen skal behandles af en domsmandsret og er sat til at køre over to dage i maj. Ifølge senioranklageren ved Fyns Politi Jacob Thaarup kræves Teitur straffet med fængsel.
Strafferammen for voldtægt er op til otte år, men den vil som domsmandssag ikke kunne udløse over fire års fængsel.
Realityportalen har forsøgt at få en kommentar fra Teitur, men han er ikke vendt tilbage på vores spørgsmål.
LÆS OGSÅ: Anna frustreret over rygter: Det er en privat sag