STORT GALLERI: Sådan var 'Kongerne'-parrets barnedåb
'Sugar' og 'Knaldperlen' fejrede dagen sammen med 50 venner og familiemedlemmer.
Det var to stolte forældre, der tidligere i dag mødte op i Søborg Kirke for at holde barnedåb og give sønnen sit navn. Kia ‘Sugar’ Sødergreen og Walid ‘Knaldperlen’ Bechara fra Kanal 5-programmet ‘Kongerne’ havde samlet de 50 nærmeste venner og familiemedlemmer, der var med til at fejre dagen med dem.
Klokken 10 kunne en stolt Walid bære sønnen ind i kirken, hvor sønnen officielt fik navnet Marcus Malvin Sødergreen Bechara, og efter næsten halvanden times gudstjeneste gik turen videre til mere private rammer.
LÆS OGSÅ: Sugar og Knaldperlen: Derfor valgte vi navnet
– Vi skal have frokost og kage i nogle lokaler, så det skal nok blive hyggeligt, fortalte en glad Kia til Realityportalen.dk.
Her bød Kia gæsterne velkommen og var dagen igennem toastmaster, mens der blev serveret smørrebrød og en lækker kage, der havde krævet det meste af parrets budget at få lavet.
Veninden Trine Torp Steffensen, der også medvirkede i ‘Kongerne’ under navnet ‘Blondie’, var fadder for Marcus, og hun var efterfølgende også med til at at fejre dagen.
LÆS OGSÅ: ‘Kongerne’-Kia trodser fødselsdepression: Vi vil have flere børn
Artiklen fortsætter under den søde video, hvor 'Knaldperlen' blev til den omsorgsfulde 'Charmeperlen' og tog sig af godt af 'Sugar', da hun havde brug for det.
LÆS OGSÅ: ‘Kongerne’-babe er blevet skilt: Jeg har haft det rigtig skidt
Kia er stadig indlagt
Efter festlighederne tager Kia igen tilbage til psykiatrisk afdeling, hvor hun har været indlagt med en fødselspsykose siden midten af oktober. Siden har hun åbent fortalt om sin tilstand i håb om, at hun kan være med til at nedbryde nogle af de tabuer, der er omkring emnet.
Walid har påtaget sig rollen som alenefar og klarer hverdagen med sønnen Marcus. Det gør han ifølge Kia rigtig godt, og noget tyder på, at han må fortsætte i rollen i et stykke tid.
– Det går stille og roligt. Der er ikke den vilde forandring. Så jeg skal være indlagt et stykke tid endnu, siger Kia, der ikke ved, hvor lang tid hun skal være på afdelingen.
I galleriet over artiklen kan du se flere billeder fra parrets festlige dag.
LÆS OGSÅ: ‘Kongerne’-hunk vender tilbage til skærmen med vildt frieri