'Først til verdens ende'-Sebastians nye eventyr: Baby på vej

Blot en uge inden Sebastian Vistisen Toft satte kurs mod Asien, fik han en livsændrende nyhed.

Blot en uge inden fotografvennerne Sebastian Vistisen Toft, 31, og Martin Junkerby, 29, pakkede rygsækkene og rejste til Asien for at være med i ”Først til verdens ende”, fik Sebastian en livsændrende nyhed.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 20'-stjerne hasteindlagt: Mistænkte hjerneblødning

Han fik nemlig at vide, at hans forlovede, Shila Pourdeylami, er gravid med parrets første barn.

Som led i konkurrencen må deltagerne ikke have kontakt med deres kære hjemme i Danmark, og det var ifølge Sebastian en anelse svært, når han lige havde fået at vide, at han skulle være far.

LÆS OGSÅ: Mikkel Hansen lægger 20,8 mio: Køber Skollers hus

– Det var lidt hårdt, at jeg skulle sætte alt på pause. Vi kan alle sammen rejse væk i lang tid, men det her er nul kontakt, og det gør, at det hele bliver forstærket, siger Sebastian.

Deltagerne får dog løbende opdateringer om, at deres familier og venner har det godt, og Sebastian fik lidt flere meldinger undervejs grundet graviditeten.

– Shila skulle til scanning, imens jeg var væk, så jeg fik at vide, at alt var okay. Det var rart, fordi man ikke ved, hvad der sker derhjemme. Jeg tænkte ”hvad sker der i mellemtiden, og er barnet okay”, fordi det var så tidligt i graviditeten.

Artiklen fortsætter under billederne:

Sebastian og Shila
Sebastian og Shila
Sebastian og Shila

Et nyt kapitel

Udsigten til at blive far gav også et helt nyt perspektiv på eventyret gennem Asien, fortæller Martin.

LÆS OGSÅ: Her er Anthon Edwards kendte kæreste

– Med rejsen har du fået en stor oplevelse, og det er ikke fordi, du har sat et punktum i dit liv, men du får lidt en anden identitet, når du bliver far, og nu har du haft mulighed for at udleve din forrige identitet, siger Martin til Sebastian, da HER&NU møder dem i deres fælles fotostudie på Frederiksberg.

Martin er selv far til datteren Elna på treethalvt, som han har med sin kone Andrea.

LÆS OGSÅ: Ventetiden er forbi: Her vender 'Sommerdahl' tilbage

– Rejsen var på en eller anden måde en afslutning på vores ungdom, siger Sebastian med et grin og tilføjer:

– Det var lidt en god afslutning – i hvert fald for mig – at her fik jeg virkelig gjort noget for mig selv, inden det skal være noget andet, afslutter han.

LÆS OGSÅ: Sigurd Holmen le Dous' klare valg: Familien kommer først

Efter Sebastians hjemkomst har parret brugt tiden på at slappe af og gøre klar til, at to bliver til tre. Sebastians forlovede har termin 19. juni, og de venter en lille dreng.