'Gift ved første blik'-Martin afslører: Dater 13 år yngre tv-kendis

Til 'Reality Awards' slog det gnister mellem parterne, der har været i kontakt lige siden.

Kærligheden kommer ofte, når man mindst venter det. Det har 47-årige Martin Dirch Brodersen, der er kendt fra 'Gift ved første blik', måttet sande.

LÆS OGSÅ: Helena Witt åbner op om aldersforskellen

Han fandt nemlig ikke en livsledsager i kærlighedseksperimentet. I stedet opstod der gnister mellem ham og en anden tv-personlighed til Reality Awards 2024.

34-årige Malou Petersen, som deltog i 'Robinson Ekspeditionen' tilbage i 2016, har nemlig haft et godt øje til Martin, siden hun så ham på skærmen første gang.

LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne'-par i babylykke

- Vi mødte hinanden til Reality Awards, hvor hun ledte efter mig. Det vidste jeg bare ikke, men hun havde mig i kikkerten. Det endte med, at vi dansede rigtig meget den aften, og vi kyssede også lidt, siger Martin til HER&NU/Realityportalen.

Malou lægger heller ikke fingre i mellem, da hun fortæller til HER&NU, hvorfor hun faldt for Martin.

- Da jeg så ham til Reality Awards, syntes jeg også, at han så godt ud, og vi faldt i snak. Jeg faldt for Martin, fordi jeg synes, han er charmerende og får mig til at grine. Han er meget udadvendt og energisk, og det kan jeg godt lide, siger Malou.

Artiklen fortsætter under billedet:

Malou Petersen deltog i sæson 18 af 'Robinson Ekspeditionen' tilbage i 2016, hvor hun blev kendt som "hende den stærke".

Romantik i luften

Siden første møde har de skrevet sammen morgen, middag og aften, og det er også blevet til en del dates.

- Det føles bare meget naturligt, og vi er ved at lære hinanden bedre at kende. Jeg har været hjemme hos Malou mange gange, og vi har også mødt hinandens venner. Jeg har også informeret mine børn om det, siger Martin og tilføjer:

LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Verdensstjerne genkender 'Bagedyst'-deltager midt under koncert

- Malou hviler meget i sig selv, og hun tager også tingene stille og roligt. Vi dater, vi er ikke kærester - endnu. Vi kunne begge to godt se det ske, men vi tager det stille og roligt, for der er ikke grund til at forhaste noget.

Parterne har ifølge Martin meget tilfælles, og selvom der er 13 år i mellem dem, er det ikke noget, de mærker til.

LÆS OGSÅ: Medie: Her bor Katherine Diez nu

- Vi kan begge to godt lide at forkæle hinanden. Malou sendte en buket til mig i lørdags, og der blev jeg rigtig rørt, lyder det fra Martin.

Du kan se et billede af Malou og Martin sammen herunder:

Martin Brodersen og Malou Petersen
Martin Brodersen og Malou Petersen
Malou Petersen sendte en blomsterbuket til Martin i lørdags. I kortet står der "Tak for dig".