SE BILLEDERNE: Christiane på romantisk weekend med kæresten
Det var en storsmilende Christiane Schamburg-Müller, der i weekenden viste rigmanden frem til sine venner og offentligheden.
Selvom Christiane Schaumburg-Müller havde sagt, at han nok ikke ville være at finde på den røde løber, så var Daniel Åxman alligevel så stolt af sin kæreste , at han i fredags ledsagede hende til Billed-Bladets årlige uddeling af TV-GULD prisen.
Parret kombinerede prisuddelingen, der fandt sted på D'Angleterre, med en overnatning i en af de store suiter på det femstjernede hotel.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Her er den nye vært på ‘The Bachelor’
Dagen efter den glamourøse fest kunne man på Instagram se Christiane poste billeder af en tur i en Rolls-Royce, der sandsynligvis tilhører Åxman, som har tjent sin formue på investeringer. Aftenen tilbragte de sammen med Christianes veninde og kollega Sarah Grünewald, der sammen med sin eksmand, Rasmus Backhaus, holdt fest på Halmtorvet.
LÆS OGSÅ: Vred 'Forsidefruer'Jackie: Jeg orker ikke jeres uacceptable og modbydelige beskeder!
Det var HER&NU, der midt i januar som de første kunne afsløre, at den 38-årige ”Vild med dans”-vært havde fundet kærligheden igen efter skilsmissen fra rapperen Liam O'Connor.