Amalie Dollerup afslører: Derfor er kyssescener uromantiske

Amalie Dollerup er en erfaren skuespillerinde, og hun har optaget en del kyssescener i sin karriere, men de er bestemt ikke romantiske.

'Badehotellet' er kendt som en familieserie, der samler alle generationer. I serien indgår blandt andet drama, venskaber, uvenskaber, intriger og kærlighed, og et helt nyt tema for sæson 7 er sammenhold. Hotellet må stå sammen, da Danmark besættes. Trods krigens virkelighed, skal der stadig holdes ferie, og solen på 'Badehotellet' skinner fortsat, hvilket også lader romantikken blomstre for flere på hotellet - måske særligt hos Alice Frigh og datteren Bertha, der dog begge skuffes af deres flirt.

I aftenens afsnit får Amanda, der spilles af Amalie Dollerup, også et kys. Dette kys er bare ikke så romantisk, da det gives i tvang af den tyske løjtnant Uwe Kiessling.

Ifølge flere af skuespillerne er det ikke det helt store, når der skal optages kyssescener.

SMUGKIG: det første klip af 'Badehotellet'

- Det er ikke akavet, da det ofte bliver meget teknisk, fortæller Amalie Dollerup, der spiller Amanda, da vi møder hende til pressemødet på 'Badehotellet'. Hun har bare lige et godt råd til sine medspillere.

- Jeg vil sige, altid lige tage et tyggegummi i munden inden. Jeg hader, hvis man skal kysse med en, der lige har spist ostemadder – det er lidt tarveligt. Lidt god mundhygiejne er altid godt.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Det sker der i den nye sæson af Badehotellet

Hvorfor kyssescener ikke bliver akavet skyldes, at kyssescener er meget tekniske, forklarer den nye ejer af 'Badehotellet'.

- Det kan sammenlignes med at lave en slåskamp, hvor optagelserne skal ligge meget præcist. Et kys er lige så teknisk – så skal lyset stå helt rigtigt og falde helt rigtigt, det er ikke romantisk.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-Rachel afslører nye fremtidsplaner

God kemi er altid et plus

Selvom en kyssescene er teknisk og kan sammenlignes med andre tekniske scener, så bliver kyssescenerne nemmere, hvis der er lidt kemi, afslører Amalie Dollerup.

- Jo bedre en kemi man har sammen, jo sjovere er det også at spille forelsket. Den kemi havde jeg med min daværende mand Max (Anders Juul). Vi havde det skide sjovt, og så bliver det også nemmere. Humor er en god indgangsvinkel til at få sådan noget op at køre.

LÆS OGSÅ: Silas Holst og Nicolai flytter sammen

Anette Støvelbæk, der spiller Alice Frigh, er meget enig i Amalies overvejelser.

- Det er ikke akavet at optage kyssescener, fordi, når jeg er en figur, er jeg en figur, så er jeg jo ikke Anette. Det vil sige, at jeg ikke har problemer med at optage kyssescener eller elskovsscener. Måske er det mest grænseoverskridende for dem, der står ved siden af med lys og lyd.

LÆS OGSÅ: Lebbe Lone dropper Linse: Du er for tyk

LÆS OGSÅ: Lars Løkke og Anders Lund Madsen springer ud i fælles projekt