SE BILLEDER OG VIDEO: Reality-deltagere overrasker på fodboldbanen
Flere reality-stjernerne var i weekenden samlet til fodbold, hvor de samlede penge sammen til børnecancerafdelingen på Odense Universitets Hospital.
Lørdag den 8. august spillede flere reality-deltagere med på 'Fodbold mod cancers All-Stars-hold' - en showkamp i den gode sags tjeneste. Spillerne på All-Stars-holdet mødte spillere fra Kolding fodboldklub og samlede ved eventet penge ind til børnecancerafdelingen på Odense Universitets Hospital.
I 31 graders varme kæmpede spillere fra 'Paradise Hotel' og Robinson Ekspeditionen', men også tv-personligheder som Melvin Kakooza var mødt op til dagens arrangement, hvor All-Star-holdet vandt 7-2 over Koldings fodboldhold.
LÆS OGSÅ: Kamp mellem reality-stjerner og fodboldspillere
LÆS OGSÅ: SE HER: Patrick Brylov gift med rigmandsdatter
- Holdet spillede ret godt sammen, og vi var da også det bedste hold på banen. De to mål, de får, er dumme fejl, vi laver. Man kunne godt få følelsen af, at vi har spillet sammen og trænet sammen, for der var god kommunikation hele vejen rundt, fortæller Jaffer Janjooa fra 'Robinson' efter kampen.
Kampens målscorer fra All-Star-holdet fordeler sig således: Mathias Hjort bombede to mål, Oliver Erngart scorede et mål, Emiliano Marcondes scorede to, Navido scorede et mål, og så scorede Peter Trajkovski et mål.
Derudover blev der overrakt priser efter kampen, hvor Jamil Faizi fra 'Robinson' blev kampens spiller, og Kasper Eriksen fra 'Paradise Hotel' blev kampens bisse.
LÆS OGSÅ: 'Paradise Hotel'-stjerne opgiver: Jeg finder aldrig en kæreste
Mathias Hjort udtalte til Realityportalen forinden kampen, at han forventede at lave hattrick, og med to mål lykkedes det ikke, men det skuffer ikke 'Paradise'-deltageren.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS! Medina er gravid
- Jeg er meget tilfreds, jeg skiftede mig selv ud efter begge mål, da vi var så mange på bænken, og alle skulle have spilletid. Jeg ville gerne have scoret et mål i anden halvleg, og jeg kunne få bolden flere gange af Türker, men han valgte at spille vores unge pige Chili fri, så hun kunne få lov at afslutte, og hun var også tæt på at score flere gange, men deres målmand var skarp på kassen. Det siger alt om Türker og al respekt til ham, fortæller Mathias efter kampen.
Normalt ser man reality-deltagerne samlet om druk og fest, men efter dagens varme kamp gik alle hjem.
LÆS OGSÅ: Kæmpe glæde: Oh Land har født
- Folk kom langvejs fra, og det handlede ikke om at drikke os stive denne gang, men det handlede om at støtte en god sag og få en konge dag, og det fik vi, fortæller Mathias fortsat.
Se flere videoer fra dagens event i opslaget herunder:
LÆS OGSÅ: EXIT! Marie klar til 'Vild med dans' med en kvinde
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE! Kasper i øksedrama: Frygtede amputation