EXIT! Marie klar til 'Vild med dans' med en kvinde - Her & Nu

EXIT! Marie klar til ‘Vild med dans’ med en kvinde

Efter at have tabt tvekampen mod Victoria blev Christianitten sendt hjem, hvor hun for nylig er flyttet i kollektivet ”Hundehuset” på det fredede voldanlæg i København. Nu drømmer hun om en ”Vild med Dans”-deltagelse

Af Kenth G. Madsen - 9. august 2020 kl. 20:57

Humørbomben Marie Davos blev slået på stregen i tvekampen mod Victoria Kahr i aftenens afsnit af ‘Hjem til Gården’. Så det endte med endnu et farvel til en populær deltager i beboernes stræben om programmets førstepræmie på en halv million kroner.

– Jeg havde ikke noget personligt mål med min deltagelse, men fik en fed oplevelse og lærte meget nyt, siger den 29-årige Christianit til Realityportalen

LÆS OGSÅ: ‘Hjem til gården’-Tina søgte nye udfordringer: Jeg er den stille pige

I dysten på teknik blev kvinderne sat til at flække hegnspæle på langs og stable dem til en vis højde, og selvom beboerne mente, at Marie havde fordel i styrke mod den spinkle 19-årige Military-rytter, så sejrede Victoria i fin stil. Det tabte slag, tog Marie nu i stiv arm og sagde pænt farvel og forhåbentlig gensyn med deltagerne i det virkelige liv.

– Gården lærte mig, at nye udfordringer er godt. Jeg er kommet ud som et nyt menneske med erfaringer rigere, siger Marie, der allerede ved, hvad hendes nye foretrukne tv-program skal være.

– Mit næste mål er en deltagelse i ‘Vild med Dans’. Jeg vil gerne danse med en sød kvinde. Jeg er nemlig kun til kvinder, afslører hun til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Har du også bemærket ‘Hjem til Gården’-Maries anderledes tatoveringer: Derfor har hun dem

Skifter skurvognen ud

Beboernes slid og slæb i bestræbelsen på at skaffe sig de daglige fornødenheder har haft en positiv indflydelse på Marie, der for nylig er flyttet i kollektiv. Efter at have beboet en lyseblå skurvogn på Christiania gennem fire år er hun rykket ind i ”Hundehuset” – en fredet og renoveret militærbygning på voldanlægget i København. Her bor hun sammen med fire andre.

– Det har været dejligt. Huset ejes af staten, lejes af Christiania, og så betaler vi en husleje, siger børnehavepædagogen nu med eget værelse og hems.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde scorer ny værts-tjans

Marie fra ‘Hjem til gården’ er flyttet i kollektiv med egen hems. (Foto: Kenth G. Madsen)

I forhold til fremtiden bliver det spændende, om der kommer mere tv med Marie, hun er i hvert fald åben overfor det.

LÆS OGSÅ: JUBII! Badehotellet har startet optagelse af sæson 8