(Foto: Janus Nielsen)

Rosas Svigersøn i Tour de France: Vi hepper på Jonas

'Bagedyst'-stjernen er stolt af sin svigersøn, Jonas, der er med i Tour de France.

Når Jonas Vingegaard kæmper sig gennem Tour de France, har han sin svigermor, Rosa Kildahl, med på sidelinjen. Den 24-årige cykelrytter er kæreste med Rosas datter, Trine, og hele familien er netop rejst til Frankrig for at heppe på ham hele vejen til Paris.

- Jeg sidder i lufthavnen og er på vej til Pyrenæerne, sagde Rosa forventningsfuldt i mandags til HER&NU. Hun er meget stolt af Jonas, der sammen med Trine har datteren, Frida, på to år.

- Han er en jordbunden ung fyr, som har nogle klare mål, og som er meget disciplineret med sit arbejde og sin træning – med de ting, han gør. Han er meget taknemmelig – for eksempel når vi kommer med mad eller inviterer dem over. Han elsker familien og hygge. Han er sådan set bare en ganske almindelig, dejlig ung fyr, som gør min datter glad. Så kan man jo ikke få det bedre, siger Rosa til B.T.

LÆS OGSÅ: Bendtner overvejer at droppe ud: Kan ikke finde ud af det

LÆS OGSÅ: CHOK: Remee testet positiv for corona