Prins Christian klar til konfirmation: Til alters med farmor
Dronning Margrethe og prins Christian deltog søndag i gudstjenesten i Asminderød Kirke ved Fredensborg.
Der er kun tre uger til den 15-årige tronfølgers konfirmation i Fredensborg Slotskirke, og op til den kirkelige højtidelighed er det en del af hans forberedelse at gå i kirke.
Gudstjeneste var uden fællessang, men med altergang, og her fik dronning Margrethe og prins Christians nadveren af sognepræst Simon A. Drigsdahl. Det er kongelig konfessionarius, biskop Henrik Wigh-Poulsen, der gennem den seneste tid har stået for prinsens konfirmationsforberedelse, ligesom det også er ham, der vil forestå konfirmationen den 15. maj. I efteråret får han i øvrigt en ny elev, når prinsesse Isabella påbegynder sin konfirmationsforberedelse.
LÆS OGSÅ: Christians barske skole: Vold og mobning
LÆS OGSÅ: Christopher jubler over at være ude igen