Den 27. april 2019 blev Geggo og Cengiz gift (Foto: TV3)

Lykkelige Cengiz om 1-års bryllupsdag: Sådan skal det fejres

'Familien fra Bryggen'-parret er mindst lige så forelskede, som da de sagde ja til hinanden for et år siden.

I dag, den 27. april, er det præcis ét år siden, at Stephanie og Cengiz lovede hinanden at være sammen for evigt og fejrede kærligheden efter alle kunstens regler på Kokkedal Slot i Hørsholm.

Siden har kærligheden kun blomstret videre. I dag markerer reality-parret deres helt uforglemmelige bryllupsdag i hjemlige rammer på Bryggen med en fuldendt brunch og smukke billeder og ord.

LÆS OGSÅ: SE KLIPPET: Geggo tager graviditetstest

Geggo og Alba på vej op ad gulvet. Cengiz var helt betaget af sine to piger - og det forstår man godt. (Foto: TV3)

- Dagen skal bare fejres med min Stephanie og Alba herhjemme. Og jeg kunne ikke være en mere lykkelig mand, end jeg er, siger Cengiz til Realityportalen.

Lykken skinner da også i igennem på de sociale medier.

LÆS OGSÅ: Philine får fjernet ‘Lord’-tatovering: Bendtner fortjener ikke at stå på min krop

- 1-års bryllupsdag med min skønne kone i dag! Jeg føler slet ikke, der allerede er gået et år! Husker den dag, som var det igår! Det var virkelig en af de bedste dage i mit liv. Tak for det bedste år, Geggo, og tak for dig min skat. Elsker dig, skriver Cengiz i et opslag på Instagram.

LÆS OGSÅ: Sarah Louise efter omfattende operation: Kirurgen fik et chok

- Tak for kærligheden, tak for din evige loyalitet, dit venskab og ikke mindst for, at vi sammen skabte et bryllup beyond my dreams. Tror, alle der var med, kan skrive under på, at det var helt igennem magisk. Jeg elsker dig forevigt, Hr. Salvarli, lyder ordene fra Geggo.

Geggo og Cengiz' vielse. (Foto: TV3)

Pause fra vielsesringen

4-årige Alba er naturligvis med til at fejre mor og far. Næste gang hun skal det i anledning af en bryllupsdag, når parret kan holde bomuldsbryllup, er hun blevet storesøster. For som bekendt er Geggo gravid, og med det medfølger altså nogle udfordringer.

LÆS OGSÅ: Ærlige Geggo deler et rørende spørgsmål

- Min ring kører på sidste vers i forhold til at sidde på min finger. Må købe en fin kæde til den, til når det går helt bananas, skriver hun i sin story på Instagram.

Herunder kan du læse Geggo og Cengiz' kærlighedserklæringer til hinanden samt se billeder fra deres bryllup den 27. april 2019.