'Love Island'-Emilie: Jeg har aldrig mødt min far
Emilies lille, tætte familie består kun af kvinder.
I går forlod Emilie kærlighedsprogrammet 'Love Island', fordi Nikolaj ikke gengældte hendes kærlighed, og hun derfor ikke længere kunne se sig selv deltage i programmet. Nu er Emilie hjemme i Danmark igen, og mon ikke hun har søgt trøst hos familien efter hjemkomsten. Emilie beskriver i hvert fald sig selv som et rigtigt familiemenneske. Men Emilies familie er ikke som enhver anden.
LÆS OGSÅ: Efter chok-exit: Derfor forlod Emilie ‘Love Island’
LÆS OGSÅ: CHOK! Geggo og Cengiz må droppe deres forretning
- Vi er kun kvinder i min familie, og de er alle sammen sindssygt stærke. Så det er bare min mormor som overhovedet, og så min moster og min mor og min kusine og så mig. Min familie er sindssygt gode forbilleder at have, sådan nogle kvinder, der bare klarer sig selv. Jeg har mega meget støtte med hjemmefra, lyder det fra familiemennesket Emilie.
Hun har altid haft et tæt forhold med de fire kvinder i hendes liv, specielt hendes mor. Eksempelvis var moren den bærende kræft, der gav Emilie støtte til at blive sin spiseforstyrrelse kvit.
Derimod har Emilie aldrig mødt sit græske ophav og har det fint med det.
- Det er et godt spørgsmål, hvor mændene i min familie er henne. Jeg er halvt græker, så min far er fra Grækenland, og jeg har aldrig mødt ham. Sådan er det. Min morfar døde meget tidligt, så min mormor var alene med min mor og min moster, og så har min moster bare aldrig fundet manden. Så det er no men, kun strong independent women, fortæller Emilie.
LÆS OGSÅ: Fie Laursen afslører romantisk forhold til ‘Love Island’-kvinde
LÆS OGSÅ: Derfor var Mikkel Kessler ikke med til at sprede Moppers aske
Mens Emilie selv er flyttet tilbage til København, så er resten af familiens kvinder blevet boende på Bornholm. Så den lille familie gør sit for, at de kan ses så ofte som muligt.
- Jeg boede i 11 år i København, på Østerbro, og så flyttede vi til Bornholm mig og min mor. Nu bor jeg selv på Frederiksberg. De er alle sammen flyttet til Bornholm. Min moster startede, og så rykkede vi, min mor og jeg, og så kom min mormor. Jeg er hjemme til alle højtiderne, og når jeg har mulighed for det med studiet, når der er forlænget weekend, så tager jeg hjem, eller min mor kommer herover. Min mormor kommer ikke så meget, hun er 81, men så tager vi hjem og besøger de gamle, fortæller Emilie om, hvordan den tætte familie får prioriteret hinanden.
Tilbage i tv?
Emilies familie skulle lige sluge, at hun skulle deltage i et realityprogram, men de endte hurtigt med at give Emilie deres fulde støtte. Den eneste formaning hjemmefra var mormoren, der havde bedt Emilie om at lade være med at have sex på tv. Men hun havde heldigvis ikke TV3, som Emilie jokede. Til mormorens held, så forlod Emilie programmet, før hun nåede at bryde det løfte.
LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-hunk meldte sig til programmet få timer efter brud
LÆS OGSÅ: Efterlyst hos politiet: Nu taler Boris ud efter nattens drama
Og Emilie er ikke i tvivl om, at beslutningen om at forlade 'Love Island' nu var den rigtige. Derfor skal vi nok ikke gøre os nogen forhåbninger om at se den charmerende energibombe Emilie vende tilbage til programmet. Dog kan man krydse fingre for, at det skulle blive et andet tv-program, Emilie en dag toner frem på.
- Jeg er i gang med at læse til skolelærer, og lige umiddelbart nu i maven er det det, jeg rigtigt gerne vil. Men hvis muligheden tilbyder sig, så må man tage den derfra, det må man lige se på, griner den søde 22-årige Emilie, som man i hvert fald ikke kan se i 'Love Island' længere.
LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-babe afslører fortid med TopGunn
LÆS OGSÅ: SAY WHAT! Linse og Geggo dropper Bryggen