‘Love Island’-Emilie afslører spiseforstyrrelse

22-årige Emilie ser det som sit livs største succes, da hun i 1.g kæmpede sig igennem sin spiseforstyrrelse - og vandt.

Labre Emilie Schwabe har ikke altid været så selvsikker, som hun kan virke som i 'Love Island'. Omkring da hun startede i gymnasiet kulminerede en hel barndoms mobning nemlig med, at hun mistede kontrollen over sin krop.

- Jeg fik en spiseforstyrrelse, da jeg gik i gymnasiet, men jeg fik at vide fra systemet, at jeg faktisk ikke var syg nok til at kunne få hjælp, mens jeg står der og virkelig ER syg, fortæller 'Love Island'-Emilie ærligt til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-babe afslører fortid med TopGunn

Den manglende hjælp endte med at få store konsekvenser for Emilie, der fik det dårligere og dårligere.

- Jeg spillede meget fodbold og var lige startet i gymnasiet, og jeg kunne bare se det hele smuldrede væk. Jeg så, at jeg måske ikke kunne få en studentereksamen, og jeg lukkede mig inde i mig selv i forhold til min familie og mine venner, forklarer hun.

Men til sidst ramte Emilie bunden. Hun kunne ikke udstå sin egen situation længere og indså, at hun måtte give alt, hun havde, for selv at overvinde spiseforstyrrelsen og få sit liv tilbage.

LÆS OGSÅ: Landmand-Ole åbner op: Sådan går det mellem mig og Gitte

- Jeg ville ikke sidde fire år efter, jeg var blevet syg og havde fået konstateret min spiseforstyrrelse og stadig ikke ligesom have en velfungerende hverdag. Jeg tænkte, det er ikke værd at miste alt det rundt om én, det sociale og familien. Det var det, der var min drivkraft. Så sagde jeg bare fuck det og tog skeen i den anden hånd og med hjælp fra min familie, min mor især, så klarede vi den, lyder det stolt fra 22-årige Emilie.

Ude på den anden side

Emilie er ikke i tvivl om, hvor spiseforstyrrelsen først fik groet sine rødder. Hun har nemlig været mobbeoffer lige fra, hun kun var en lille pige.

LÆS OGSÅ: Drama og utroskab i ‘Love Island’

- Jeg har altid været den høje pige og været sådan større og bredere end de andre, sådan er det. Men jeg blev mobbet rigtig meget, da jeg var barn med det. En masse mobning igennem børnehaven og skoletiden. Det har i bund og grund været det, det ligesom har udløst det, da jeg så blev teenager og begyndte at blive mere bevidst og skulle til at lære mig selv at kende, lyder det fra Emilie.

Emilie drømmer i dag om, at kunne være der for de folkeskolebørn, der bliver drillet ligesom hun selv gjorde dengang. Derfor læser hun til folkeskolelærer i dansk, historie og idræt. I folkeskolen følte hun sig ikke set af de voksne, så derfor har hun gjort det til sin mission at hjælpe børn, der så uretfærdigt står i en lignende situation, som hun stod i.

SE VIDEOEN: Heidi slår den største skid under Nadia Shilas bryllup

Men målet og drømmen om at blive folkeskolelærer er ikke den eneste måde, Emilie er blevet klogere på sig selv og livet efter sin kamp mod spiseforstyrrelsen.

- Efter min spiseforstyrrelse har jeg lært rigtig meget bare sådan der at trykke på pyt-knappen, når der sker noget negativt. Det lyder så kliché, men jeg ser ikke ting som nederlag, jeg ser mere ting som udfordringer, som små bootcamps til, hvordan man ligesom bliver et voksent og anstændigt menneske, afslutter 'Love Island'-Emilie.

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-deltager ramt af kræft

LÆS OGSÅ: Eksperterne skred fra ‘Luksusfælden’-par: Sådan går det i dag'