Efter chok-exit: Derfor forlod Emilie 'Love Island'

Seerne fik ikke at vide, hvorfor Emilie forlod villaen, men nu sætter hun selv ord på det pludselige exit.

Der ventede både seere og deltagere en overraskelse i gårsdagens afsnit af 'Love Island', da 22-årige Emilie Schwabe pludselig forlod TV3-programmet. Det hele skete pludseligt, og seerne fik ikke anden forklaring end at det var af personlige årsager. Mere ville TV3 heller ikke fortælle efter programmet.

- Af personlige årsager har Emilie forladt villaen her til aften. Vi har været glade for at have Emilie med i ‘Love Island’ og ønsker hende det bedste fremadrettet – også med kærligheden, sagde Mikal Kjær-Hansen, redaktør på ‘Love Island’, efterfølgende til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: CHOK! Geggo og Cengiz må droppe deres forretning

LÆS OGSÅ: CHOK! Dansk realitypar har haft indbrud

Allerede i går aftes landede Emilie i Danmark, og efter hun har sovet på det hele i nat, har hun nu besluttet sig at fortælle om årsagen til det pludselige exit. Og som den opmærksomme seer måske har gættet, så findes forklaringen i Nikolajs beslutning om, at han ikke ville være et par.

- Man kan jo nok godt lidt regne det ud, men jeg forlod villaen, fordi jeg fandt kærligheden, men kærligheden ville bare ikke mig. Jeg kunne ikke se mig være sammen med andre end Nikolaj - hverken nye eller gamle deltagere. Han tyvstjal mit hjerte, men han ville mig i sidste ende ikke, siger Emilie til Realityportalen.

- Jeg er 100 procent mig selv, og jeg skal kunne stå 100 procent inde for de ting, jeg gør. Jeg kunne bare ikke se mig i programmet længere, og så var det bedre at stoppe det og rejse hjem, siger hun.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen afslører romantisk forhold til ‘Love Island’-kvinde

LÆS OGSÅ: Nikita Klæstrup afslører hemmeligt forhold til ‘Love Island’-deltager

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, hvilke gode råd Caroline Fleming har efter et brud

LÆS OGSÅ: Derfor var Mikkel Kessler ikke med til at sprede Moppers aske

LÆS OGSÅ: Skal Fie Laursen være med i ‘Love Island’?

Fortryder ikke

Emilie fortryder på ingen måde beslutningen om at forlade 'Love Island'. Hun fortæller, at hun ikke ønskede et postyr omkring sit exit, og hun er rigtig glad for den måde, som det hele blev afviklet på. Seerne fik ikke at se, hvordan de andre deltagere reagerede på nyheden, men det løfter hun også sløret for.

- De blev overraskende kede af det, men som Jamie også sagde, så var jeg holdt meget af, og det var jeg da sindssygt glad for at høre. Han sagde også, at jeg måske ikke holdt så meget af mig selv, og selv om jeg ikke ved, hvor rigtigt det er, så var hans kommentar nok ret spot on, siger Emilie.

LÆS OGSÅ: SAY WHAT! Linse og Geggo dropper Bryggen

LÆS OGSÅ: Geggo afslører: Så meget af brylluppet betaler TV3

Nu skal hun bruge den næste tid på at finde sig selv og nyde tilværelsen som single. Hun har ikke opgivet håbet om kærligheden, men hun tror ikke, at hun finder den med Nikolaj, når han engang vender hjem fra TV3-programmet.

- Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig, men jeg tænker umiddelbart, at vi ikke kommer til at finde sammen. Nu skal jeg bare være single. Jeg meldte mig til 'Love Island' for at finde kærligheden, og jeg troede, jeg havde fundet den, men jeg er altså stadig single. Sådan er det bare, og så tager jeg bare én dag ad gangen og ser, hvad der sker, siger Emilie, der altså ikke har mistet modet.

Du kan se 'Love Island' hver mandag til lørdag på TV3 og Viaplay, men i fremtiden bliver det altså uden Emilie.

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-hunk meldte sig til programmet få timer efter brud

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-babe afslører fortid med TopGunn