Karsten Ree og Ole Stephensens hemmelige samarbejde: Ville købe TV 2
Rigmanden havde gang i et stort projekt med den nu afdøde tv-vært.
Inden Ole Stephensen for få uger siden døde af et hjertestop, var han involveret i et samarbejde med Karsten Ree. Milliardæren havde nemlig sendt Ole Stephensen på lobbyarbejde for at sondere mulighederne for at købe TV 2.
– Jeg var interesseret i kanalen. Og det kunne ikke skade at forhøre sig, så Ole arbejdede for mig bag kulisserne. Det var et spørgsmål om prisen, afslørede Karsten Ree ved bisættelsen af Ole Stephensen i Holte Kirke nord for København.
LÆS OGSÅ: Rigmanden fyldt med morfin: Karsten Ree i smertehelvede
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se det rørende klip, hvor Karsten Ree frier til Janni
LÆS OGSÅ: Janni Ree indrømmer kæmpe bommert: Det var en ommer
De to herrers bestræbelser endte dog i en blindgyde.
– Det blev forpurret for et halvt år siden, fortsatte den stenrige investeringsmand, og henviste til en politisk uenighed på Christiansborg i forbindelse med et nyt medieforlig, hvor TV 2-salget blev taget af bordet på ubestemt tid.
Sidste år fortalte Karsten Ree til Ekstra Bladet, at han var god for 3,6 mia. kroner. Med en så spækket bankkonto vil han dermed have mulighed for at overtage stationen, der beskæftiger mere end 1.200 ansatte og havde en omsætning på 2,7 mia. kroner i 2017.
LÆS OGSÅ: Linse afslører: Geggo og Cengiz’ bryllup kommer på tv