Derfor kommer der ikke mere 'Forsidefruer'
Nu sætter Jackie Navarro ord på, hvorfor planerne om mere 'Forsidefruer' er droppet
I det nye afsnit af 'Marcus og Realitypanelet', som kan høres nu, er Jackie Navarro og Rasmus Lindbjerg gæster i studiet hos Marcus Alvarado Eklund. Her kommer der sandheder på bordet, og snakken falder meget naturligt på 'Forsidefruer'.
LÆS OGSÅ: Sofie om Peters kys: Ubehageligt at se igen
Tidligere på året har snakken nemlig floreret omkring, at der kunne komme mere 'Forsidefruer'. Jackie selv har pustet gevaldigt til ilden ved at fortælle, at der var gang i forhandlingerne, og hun var klar. Men nu har piben fået en anden lyd.
- Der er ikke noget 'Forsidefruer', lyder det kort fra Jackie i podcasten, inden hun forklarer yderligere:
-Jeg tror ikke, de har råd til det. De HAR ikke råd til det, fastslår Jackie.
LÆS OGSÅ: ‘Sommerdrømme’-vindere afslører: Vandt mere end et hus
Hos TV3 er de som regel ikke meget for at udtale sig om deres forhandlinger og kommende programmer, og denne sag er ingen undtagelse.
LÆS OGSÅ: TV 2-profils store sorg: Har mistet sin fireårige søn
- Vi elsker simpelthen vores 'Forsidefruer' så højt, at vi selvfølgelig viser dem den respekt at holde vores dialog og forhandlinger internt mellem os og ikke kommentere på dem i pressen. Så herfra skal bare lyde en rigtig god sommer til alle 'Forsidefruerne' og deres fans. Vi holder meget af dem, lyder det fra chefredaktør på Viaplay, Flemming Fjeldgaard.
LÆS OGSÅ: Petra Nagel tjener millioner på hussalg
Hør hele afsnittet af 'Marcus og Realitypanelet' her: