Særlig aftale: Så meget får Janni ud af skilsmissen
Da Karsten Ree og Janni Ree blev gift i 2015, skrev Janni under på en særlig aftale.
Kaviar, designertøj og dyre sportsvogne. Det er langt fra et stilfærdigt liv, som tv-personlighed og tidligere 'Oddset-babe' Janni Ree har levet sammen med rigmanden Karsten Ree.
LÆS OGSÅ: Selvskade og borderline: 'Landmand'-Bianca kæmper psykisk
Men nu skal Janni Ree til at vænne sig af med de dyre vaner.
I går kom det nemlig frem i lyset, at parret skal skilles, og noget tyder på, at Janni ikke får en krone.
Da parret blev gift i 2015, indgik de nemlig en ægtepagt. Det fortalte rigmanden dengang til HER&NU.
I ægtepagten, som Janni skrev under på, står der, at parret har fuldstændigt særeje, og derudover indeholder den en arveafkaldserklæring.
LÆS OGSÅ: Nye detaljer om frieri til Jenna: Albert Fik hjælp udefra
Ifølge Janni har Karsten dog lovet hende, at han ville hjælpe hende økonomisk med at komme videre, men det løfte kommer rigmanden nok ikke til at håndhæve.
- Karsten har skiftet låsene ud til huset i Vedbæk. Jeg har folkeregisteradresse og alle mine ting der. Så jeg står egentlig rent faktisk på gaden nu med 2 hunde, fortæller Janni til HER&NU, som ikke har haft kontakt til Karsten i 14 dage nu.
- Jeg havde da ikke regnet med, at han ville være så kynisk, men sådan er det. Jeg skal videre. Jeg har jo trods alt også stadigvæk et langt liv, slutter hun.