Simone og Philip fandt sammen, da de deltog i 'Paradise Hotel' 2017. (Foto: Janus Nielsen).

HOT NEWS: 'Paradise'-par er blevet kærester igen

To velkendte paradisoer har fundet sammen igen efter fem måneder fra hinanden.

Det kom som lidt af en overraskelse for de fleste, da 'Paradise'-parret Simone Hvenegaard og Philip May fra 2017-udgaven gik fra hinanden i november sidste år. Kærligheden havde blomstret under opholdet i Mexico, men knap et år senere måtte parret indse, at det ikke gik mellem dem. Bruddet skyldtes, at parret var for forskellige.

Alligevel har parret dog ikke kunnet slippe hinanden. Parret fortsatte med at ses, officielt som venner, men Simone kunne tilbage i januar fortælle, at de også havde prøvet at finde sammen igen - dog uden held. Selvom parret ikke fandt sammen igen, havde de dog svært ved at holde sig til kun at være venner. Philip kunne i marts fortælle, at de havde svært ved at holde fingrene fra hinanden, og der blev hygget lidt mere end på et venskabeligt plan.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Philip afslører: Simone og jeg bor allerede sammen

LÆS OGSÅ: Geggo: Derfor kommer der kun to afsnit af ‘Familien fra Bryggen’

Nu er der dog nyt i sagen om Simone og Philip. De to turtelduer har nemlig fundet sammen som kærester igen:

- Som nogle af jer ved, gik Philip og jeg fra hinanden sidste år. Men nu har vi altså fundet sammen igen. Efter bruddet var vi stadig gode venner og brugte meget tid sammen. Indenfor de sidste par uger, har vi set hinanden mere som kærester end bare venner. Philip og jeg har haft nogle gode snakke, men vi er også blevet klogere på hinanden i den tid. vi ikke har været sammen. Vi lærer hinanden bedre at kende hele tiden samtidig med, at vi nu også har prøvet at være hver for sig. Det føles bare ikke rigtigt, afslører Simone på sin nystartede blog og fortsætter:

- Jeg har taget mig selv i at søge efter Philip. Jeg tænkte hele tiden: Er du ligeså sjov som ham? Lige så omsorgsfuld som ham? Ligeså charmerende, og lige til? Men nej. Jeg skal ikke have en kopi, jeg vil have den ægte Philip May-vare. Vi fandt ud af, at vi ikke kunne undvære hinanden, og at det simpelthen bare ikke kunne slutte.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea om Sidney Lee: Vi er ikke kærester, vi boller bare

LÆS OGSÅ: Så meget tjener Geggo og Cengiz

 

Stadig forskellige

Hovedårsagen til, at det gik galt mellem Simone og Philip i vinteren, var, at parret var for forskellige. Simone slår fast, at forskelligheden stadigvæk er stor, hun ser det dog ikke som en stor udfordring længere.

- Problemet sidst var, at Philip og jeg blev meget hurtige kærester og havde måske forelsket os i det, som vi lærte at kende i Mexico. Efter hjemkomsten havde vi det fantastisk. og vi levede virkelig på det, man kalder den lyserøde sky. Men så flyttede vi sammen og hold nu kæft, hvor kom det altså på en prøve. Ikke, fordi det var det, som gjorde, at vi gik fra hinanden, men vi var jo op og ned ad hinanden hele tiden, forklarer Simone på bloggen og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Philip og Simone afslører: Vi skal have børn, når …

SE BILLEDERNE: ‘Paradise’-Simone har fået nye bryster

- Udover det skulle vi også altid have vidt forskellige holdninger til ting, og så havde vi bare to HELT forskellige levestile. Men det er jo fedt? Det er jo godt, vi har forskellige holdninger til ting, men det var typisk noget, vi kom op at diskutere omkring, fordi vi bare ikke kunne forstå hinanden. Men nu er vi altså blevet bedre til at give hinanden plads. Vi har stadig vidt forskellige holdninger, men det er accepteret, og vi er blevet bedre til at sætte os ind i hinandens sted. Nu kender vi trods alt også hinanden MEGET bedre.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe snydt: Jeg har mistet hele min indkomst

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Trine: Sådan har jeg det med at have sex på tv