Nanna Skovlund Knudsen, 21 år, Vrå.
(Foto: Janus Nielsen)
Nanna Skovlund Knudsen, 21 år, Vrå. (Foto: Janus Nielsen)

'Paradise'-babe snydt: Jeg har mistet hele min indkomst

'Paradise Hotel'-babens mareridt er blevet til virkelighed, og hun må starte helt forfra.

Når man som mange kendisser lever af de sociale medier, så er noget af det værste, der kan ske for en, at man mister sine sociale medier og dermed sin indtægtskilde. Det mareridt er nu blevet til virkelighed for Nanna Juul Skovlund Knudsen, som deltog i 'Paradise Hotel' sidste år. I søndags blev hendes Instagram-profil nemlig hacket.

- Jeg modtog en mail fra Instagram om, at jeg kunne få den der lille rosette blomster-ting, der er oppe ved ens navn, når man nu er rigtig kendt, eller hvad ved jeg. Og jeg tænkte; super fedt, det vil jeg fandeme gerne have, så jeg gav Instagram alle mine oplysninger til mit login og sådan noget, og så gik der ikke mere end to minutter, så begyndte min Instagram at blive underlig og langsom til at opdatere, fortæller Nanna i en YouTube-video.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea om Sidney Lee: Vi er ikke kærester – vi boller bare

Instagram blev slettet

Hun bad sin kæreste om at gå ind på profilen fra sin telefon, men hendes Instagram havde ændret navn til et langt tyrkisk navn, og efter kort tid var det helt slut med alt, hvad Nanna havde opbygget.

- Jeg har omkring 100.000 følgere, og størstedelen af min indtægt kommer derfra, lyder det fra en tydeligt berørt Nanna i videoen, og hun forklarer:

- Hvis I forestiller jer, at det er noget af jeres indkomst, der går væk lige pludselig. Der gik ikke særlig lang tid, før vi ikke kunne finde min Instagram. Så de har simpelthen slettet hele min Instagram, og jeg kan simpelthen ikke se hvorfor. Jeg har virkelig arbejdet for at få opbygget den, så det gør mig bare sindssygt ked af det, at den bare er væk

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe afslører: Derfor fik jeg luder-tatovering

Nanna forudser, at hun nok vil få en masse hate på, at hun sidder og græder over at have mistet sin Instagram, men idet det er hendes indtjeningsgrundlag, som pludselig er væk, må hun til at opbygge det hele igen, og det virkede som en uoverskuelig opgave.

Heldigvis er Nanna en ihærdig pige, og på bare to døgn har hun i skrivende stund fået opbygget en ny Instagram-profil med 41.000 følgere. Find Nannas nye Instagram-profil HER, og se videoen, hvor Nanna fortæller sin historie herunder:

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Mathias og Trine: Sådan fandt vi sammen

LÆS OGSÅ: Ny paradiso afslører: Jeg fik taget min mødom på hotellet