Foto: SBS

Hannah: Jeg er stadig single

En af de største udfordringer, som den unge mor Hannah kæmper med, er at finde drømmefyren, der kan passe på hende og datteren Cecilya.

Det har været et hårdt år for den unge mor Hannah Melissa Ginic, som på trods af hendes unge alder har været igennem mere end de fleste. Og det seneste er, at Hannah atter er single, men  har fået sig en Facebook-kæreste.

- Jeg er kommet i et forhold på Facebook, da jeg får en del henvendelser fra fyre. Det er egentlig kun for sjov, at min veninde og jeg er i et forhold, fortæller Hannah og fortsætter:

- Jeg kunne dog sagtens finde på at tage nogle af  henvendelserne seriøst, det skal bare være den helt rigtige fyr.

LÆS OGSÅ: Hannah ulykkelig over eks-kærestens angreb

Stiller høje krav til fyrene

Selv om man er ung og mor til en lille pige, så kan kravene for en kommende kæreste sagtens være høje, og det er tilfældet for Hannah. På det punkt kan hun dog godt mærke, at hun er blevet ældre - det er nemlig nogle andre ting, der er blevet afgørende i jagten på en kæreste.

- Min drømmefyr er mørkhåret, han er trænet og har en del tatoveringer. Jeg er blevet bevidst om, at det indre spiller en stor rolle for mig, så derfor skal han have en del humor og tage Cecilya til sig, som var det hans eget barn, fortæller Hannah og uddyber:

- Jeg er blevet utrolig kræsen, når det drejer sig om fyrer. Det er rigtig vigtigt, at min næste kæreste har lyst til at få børn.

LÆS OGSÅ: Hannah er forelsket

Børn i vente

Selvom Hannah tidligere måtte tage den hårde beslutning om en abort, så har hun bestemt ikke ændret mening om børn i fremtiden. Hun er nemlig ikke færdig med at få børn.

- Jeg vil gerne have et barn mere, helst inden jeg er fyldt 30 år, og så skal jeg lige have færdiggjort min HF uddannelse, fastslår hun.

LÆS OGSÅ: Ung mor skifter køn

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.