'Gift ved første blik'-Kathrine: Jeg droppede ud af programmet
Kathrine skiftede mening om programmet og ville slet ikke være med.
Castingprocessen til 'Gift ved første blik' er lang og meget grundig, så den kræver, at deltagerne virkelig vil projektet og processen. For Kathrine startede hele forløbet, som skulle munde ud i et bryllup d. 28. maj, allerede sidste år ved juletid.
- Pludselig dukker der et opslag op om, at DR1 søger nye deltagere til ‘Gift ved første blik’, og jeg genkalder mig min tantes ord fra for 3 år siden: “Skal du ikke melde dig til det der ‘Gift ved første blik’, Kathrine?”. Dengang var jeg for ung, men det er jeg ikke mere, jeg er nemlig 25 år og en måned – sådan! Jeg skriver min ansøgning, sender den af sted og tænker ikke mere over det, for der dukker nemlig en ny besked op fra Tinder, skriver Kathrine på bloggen og fortsætter:
LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-par afslører: Dét ser du ikke på tv
- Der går 3 måneder og 3 forskellige dating-forløb, før jeg igen støder på ‘Gift ved første blik’. De har nemlig sendt et spørgeskema. For en måned siden, pis. Jeg har netop stoppet det med en flirt på to måneder, så jeg giver det et skud og svarer på spørgeskemaet.
LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Michael mistede sin mødom i programmet: Sådan reagerede Kathrine
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, da ‘De unge mødre’-Glennie blev friet til på Jensens Bøfhus
Kathrine skiftede mening om programmet
Kathrines mavefornemmelse sagde ellers, at løbet var kørt, men allerede dagen efter blev hun ringet op og fik tilbudt en casting. Hun svarede ja og deltog i den første gruppecasting. Efterfølgende fik hun tilsendt et spørgeskema og en lang række spørgsmål, som hun svarede på. Hun skulle derefter mødes med programmets psykologer, men så fik hun kolde fødder.
- Samme morgen traf jeg en stor beslutning. Jeg ringede til casterne og sagde, at jeg havde valgt at droppe ud af programmet. Jeg var begyndt at tvivle for meget på det. Hvordan ville det påvirke min fremtid? Hvad ville mine elever sige? Og endnu værre, hvad ville deres forældre sige? Hvad hvis jeg en dag ville skifte job, og alt de fandt, når de søgte på mig, var ‘Gift ved første blik’ fadæser? Hvad, hvis forholdet ikke gik, og jeg i datingverdenen ville blive kendt som psyko-Kathrine, der VIL giftes nu? Det kunne så nemt gå galt, så jeg trak mig fra programmet, skriver Kathrine på bloggen og fortsætter:
- I løbet af dagen fik jeg lidt ondt i maven. Hvad nu, hvis de havde fundet the one til mig? Men nu var det for sent. Jeg havde meldt mig ud. Jeg mødte ikke op til psykologsamtalerne. Og selv hvis jeg nossede mig sammen til at melde mig til igen, kunne de så overhovedet stole på, at jeg ville gennemføre det, når det kom til stykket? Det var ALT for sent, tænkte jeg.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: 'Gift ved første blik'-parrene ser hinanden inden brylluppet
Eksperterne havde en finger med i spillet
Senere på dagen modtog Kathrine en SMS fra en af casterne, hvor de skrev, at de respekterede hendes beslutning, men hun måtte sige til, hvis hun skiftede mening, for de havde et par mulige match til hende. Hun vendte det med sine forældre og kontaktede casterne igen, selvom hun ikke havde høje forhåbninger og regnede med, det bare var et standard svar hun havde fået fra dem.
- Senere har vi fundet ud af, at det ikke bare var en standard besked. Gert (en af eksperterne) havde haft en finger med i spillet, fordi han selv før psykologsamtalerne så et super stærkt match mellem Michael og mig. Han havde absolut ikke planer om at give op så let og tog derfor kontakt til casterne. TAK GERT!
Læs hele indlægget og meget mere om parrets deltagelse og alt det, man ikke ser på tv på deres blog HER.
LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-deltager tilbageholdt i lufthavnen: Nu skal parret skilles