'Ex on the Beach'-hunk headhuntet af Jesper Buch

Den sjove fyr er nøje udvalgt af serieiværksætteren og holdet bag Hungry.dk.

I første sæson af 'Ex on the Beach' udgjorde realitybabe Nikita Klæstrup og komiker Daniel Hoff en dynamisk duo, da de lavede små humoristiske videoklip omkring programmet, hvor de kommenterede på indholdet.

LÆS OGSÅ: Ærlig reality-babe: Sådan kørte jeg min kæreste ned 

Nu vender komikeren, som også går under navnet Hoffe, tilbage på skærmen, men det bliver i en helt anden rolle, og det er en af de helt store spillere fra 'Løvens Hule', der står bag. Ifølge en pressemeddelelse fra Hungry.dk har Jesper Buch nemlig headhuntet Hoffe til at være ny frontfigur for take away portalen på YouTube.

Daniel Hoff (Foto: Hungry.dk)

Daniel Hoff, der via karakterne Jyden, Hoffe og Kaptajn Colat har 150.000 subscribers på Facebook, 50.000 på Instagram og 30.000 på Youtube, lægger ikke skjul på, at han har sagt ja, fordi han stort set har fået frie tøjler.

LÆS OGSÅ: Det så du ikke på tv: Første parceremoni var planlagt 

- Jeg har jo i princippet fået min egen komik kanal, som jeg skal i gang med at bygge op fra bunden. Alene det tænder mig helt vildt. Og selve fastfood industrien rummer jo samtidig et hav af muligheder for at karikere og lave sjov med alt lige fra pizzabageren nede på hjørnet til de stakkels tømmermandsramte, der har desperat brug for burgere, pommes frites og cola, siger Daniel Hoff i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Ung mor åbner op om datterens alvorlige sygdom 

Daniel Hoff har bl.a. tidligere været ide- og konceptudvikler på det danske sketchshow Funny HaHa TV, der blev produceret af Casper Christensens selskab Douglas Entertainment og vist på TV2 Zulu. Derudover er han tidligere vært på programmet 'Bag om Live fra Bremen' samt på DR3 programmet Menneskeforsøg med Jasper Ritz og Petra Nagel.

Planen er at Hungry-TV udkommer som minimum en gang om ugen, hvor det er mad, der er omdrejningspunktet.