Bubber og Villum i nyt rejseprogram: Så til søs

De to gamle venner har lejet et skib og sejler i øjeblikket rundt på den jyske østkyst.

Bubber og Tomas Villum Jensen vil sammen udforske de østjyske øer og kystbyer, og deres rejse skal blive til en ny serie af rejseprogrammer på DK4. Tomas Villum Jensen og Bubber begyndte begge at interessere sig for sejlads, da de var børn. Thomas er opvokset i Hundested, og blev som 7-årig en del af optimistklubben. Bubber blev som 8-årig meldt ind i Hellerup Sejlklub og har sejlet optimistjolle, 606-jolle og kølbåd. - Jeg har altid elsket at være på en båd. Da jeg var lille, boede jeg lige ved siden af sejlklubben. Jeg havde det enormt svært i skolen, men jeg havde masser af medgang nede i sejlklubben. Der kunne jeg stråle, og sejlklubben blev mit andet hjem, fortæller Bubber til HER&NU, da vi møder ham og Thomas på deres første stop i Juelsmindehavn. LÆS OGSÅ: Silas åbner op om sidste års medvirken i 'Vild med dans': Jeg modtog dødstrusler (Foto: Peter Hauerbach) I dag har Bubber og Tomas hver deres egen båd, og ligesom sejlads var en stor del af deres barndom, ønsker de begge at dele deres passion med deres familie og børn. I april 2020 fik Bubber en søn med sin nye kæreste, Sofie Rossing, og den lille familie har allerede været på flere sejlture. - Det er slet ikke svært at have en baby med ombord, men når de begynder at kravle, skal man passe på. Vi gav ham selvfølgelig redningsvest på, og så tog vi en autostol med ombord, som jeg satte fast til båden, fortæller Bubber. LÆS OGSÅ: Hilda våd af sved: Keld i chok LÆS OGSÅ: Stjernepar venter barn: Afslører babys køn og ankomst