'Bagedyst'-stjerne vender tilbage til skærmen
På lørdag er der finale i 'Den store bagedyst', men det betyder heldigvis ikke, at vi skal tage afsked med alle deltagerne i programmet. Én af dem vender tilbage allerede den næste dag.
Når det om få dage går det løs med finalen i 'Den store bagedyst', er det både spændende og trist.
For selvfølgelig er vi mange 'Bagedyst'-seere, der glæder os til at se, om det bliver Lena, Anne eller Mads, der løber med titlen som vinder af sæsonen, men det betyder også, at der ugen efter ikke er et program at glæde sig til.
LÆS OGSÅ: Tina Lund jubler over børnebørn
Heldigvis er der et plaster på såret. For en af de helt store 'Bagedyst'-stjerner er nu klar som vært i et nyt juleprogram på DR, som skal sikre julestemningen på trods af corona, og som også byder på bagværk. Det vil blive sendt hver søndag i advent.
Timm Vladimir er vært på 'Det magiske juleværksted', som får premiere allerede dagen efter finalen i 'Den store bagedyst'.
LÆS OGSÅ: THI KENDES FOR RET: Sandra har fået dommen fra Byretten
I 'Det magiske juleværksted' vil der være en række hyggelige juleaktiviteter, som Timm Vladimir og hans gæster kaster sig over. Det er blandt andet julebagning med inspiration til konfekt og bagværk, man som familie selv kan lave.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Amalie Szigethy har født
- Programmerne, som sendes live, leverer både god stemning, julehygge og forslag til, hvordan særligt børnefamilier kan lave aktiviteter sammen og hver for sig i en tid, hvor luciaoptog, julebanko og juleafslutning med gymnastikholdet er aflyst, siger Timm Vladimir til DR.
LÆS OGSÅ: Silas lagt for had: Overvejer at trække sig fra ‘Vild med dans’
'Det magiske juleværksted' bliver sendt på DR1 om eftermiddagen klokken 15.00 alle adventssøndage frem mod jul. Første gang er den 29. november.