Nu svarer Oscar og Asta på kæreste-rygter
Der har i den seneste tid været spekulationer om, hvorvidt 'Vild med dans'-parrets forhold har udviklet sig i den romantiske retning. Nu svarer Oscar og Asta på rygterne.
Rygterne om, at der er opstået sød musik mellem 18-årige Oscar Bjerrehuus og hans dansepartner 21-årige Asta Björk midt i 'Vild med dans', har fyldt den seneste tid. Særligt efter, at de flere gange er blevet set flette fingre under showet.
Fredag bekræftede Oscar tilmed, at han har brudt med sin kæreste, Sofie Arendse, gennem to et halvt år, i B.T.s podcast 'Det vi taler om', og det har fået alvor startet spekulationerne om, hvorfor Oscar mon er blevet single midt i 'Vild med dans'.
LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-hunk scorer stort TV2-job
I sidste uge blev både han og Asta spurgt til, om der var foregik noget romantisk mellem dem. Det havde de ikke lyst til at snakke om, og Asta mente ikke, at man skulle lægge så meget i de flettede fingre. Men fredag aften ville de godt forholde sig til rygterne - kort og kontant vel at mærke.
- Jamen det er ikke rigtigt, slog Asta fast efter aftenens show over for Realityportalen.
- Den er ikke længere end det, supplerede Oscar.
- Vi er rigtig, rigtig gode venner og hygger os helt vildt, men vi kan afkræfte rygterne, fortsatte Asta, og Oscar supplerede endnu en gang:
- Der er ikke noget der.
LÆS OGSÅ: SMUGKIG: Her er Kesslers nye realityprogram
Oscar roser Asta
Bruddet med ekskæresten, som tidligere på sæsonen har været gæst i studiet, havde Oscar ikke lyst til at tale yderligere om. Til gengæld kunne han efter aftenens show ikke lægge skjul på, hvor chokeret han var over at være gået videre til semifinalen. Ifølge bookmakerne stod han og Asta til at forlade konkurrencen.
- Jeg tror stadig ikke, at det helt er gået op for mig endnu. Det er virkelig vildt. Det havde jeg virkelig ikke regnet med, fortalte han efter showet.
- Jeg er stolt over min egen indsats og især over Astas.
- Ej, det er da ikke mig, det er da dig, der laver alt arbejdet, grinede Asta.
- At hun ligesom har kunnet holde mig ud, selvom der måske har været nogle ting, hvor jeg har været lidt... Jeg er en person, som kan svinge ret meget, så det synes jeg, at hun har håndteret meget godt, lød rosen fra Oscar.
LÆS OGSÅ: Tina Lund om ‘Forsidefruer’-konflikt: Det er iscenesat