Foto: Marie Varming
Foto: Marie Varming
Foto: Marie Varming
Foto: Marie Varming
Foto: Marie Varming
Foto: Marie Varming
Foto: Marie Varming
Foto: Marie Varming
Foto: Marie Varming
Foto: Marie Varming
Foto: Marie Varming
Foto: Marie Varming
Foto: Marie Varming
Foto: Marie Varming
Foto: Marie Varming
Foto: Marie Varming
Foto: Marie Varming
Foto: Marie Varming
Foto: Marie Varming

Nadia Shila: Jeg har lavet dumme ting, men jeg fortryder ikke mine børn

Nadia Shila har været et navn i medierne, siden hun blev mor som 18-årig. Hun har været hjemløs, bedragerisigtet og lagt for had på nettet. Nu er der ro på i et lille hus i Los Angeles, hvor hun bor med sin mor og tre yngste børn.

Det var en hård landing for Nadia Shila, som mange kender fra 'De unge mødre', da hun i august 2016 flyttede til Los Angeles sammen med sin mor og ældste barn, Kyle. Der gik nemlig ikke lang tid, før pengene slap op, og den dengang 20-årige mor havnede på gaden i Hollywood.

LÆS OGSÅ: Naboer afslører: Politi og ambulance hos Sidney

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Sidney Lee er til Reality Awards.

Det er imidlertid et overstået kapitel for Nadia Shila Gozdan, som i dag er 26 år, bor i dag i et lille etplans rækkehus med sine tre yngste børn i den østlige del af Los Angeles, og Her & Nu har fået lov til at komme på besøg.

Det er ikke et stort hus efter danske forhold, for der er blot to værelser ud over køkken og entreen, som også er opholdsstue. Nadia Shila, Hope på fire år, Hayden på tre år og lille Henry på et år, sover alle i det ene rum, mens det andet er til legetøj, og mor Heidi sover på sofaen.

LÆS OGSÅ: Vennerne om Sidney Lee: Han ville gerne ud af det

- Denne slags hus er meget almindeligt herovre, og der kan snildt bo fem, seks eller syv familiemedlemmer i ét hus, siger Nadia Shila om Los Angeles, hvor huslejen ofte er astronomisk, og familierne bor tæt sammen for at spare på kvadratmeterne.

Heidi nikker.

- Nej, det er ikke stort, men det er tag over hovedet. I forhold til at stå på gaden, føles det her jo som et slot, siger mor Heidi.

Som et slot

Selv om mange husker billedet af den hjemløse Nadia Shila i telt på Hollywood Boulevard, var det faktisk kun syv dage, det stod på. Resten af tiden boede Heidi, Nadia Shila og Kyle på moteller og den slags.

LÆS OGSÅ: Amin Jensen taler ud: Nyder singlelivet

Mange tror, at Nadia Shila lever på gaden endnu, og den myte vil hun gerne være med til at aflive. Der er nemlig mange ’haters’, der specielt på Reddit smider brænde på bålet, føler hun.

- Når jeg så siger, at jeg faktisk har et hjem, siger folk, at det ikke er stort nok. Folk kalder mit hus for et skideskur og en trailerpark, siger hun ærgerligt. Derfor føler Nadia Shila ofte, at hun skal forsvare sig selv.

- Jeg bryder mig ikke om, at folk lyver, og derudover har jeg det svært med at læse de ting om mig selv. Folk skal ikke tro, jeg er en dårlig mor, siger hun og kigger rundt på sine tre børn, som tuller rundt og leger med den store mængde legetøj, som er både i stuen og i legeværelset. Ude i baggården optager en lille swimmingpool og en trampolin al pladsen, men hjemmet har dog også plads til tre store hunde og en killing, som Nadia også er ’mor’ for.

LÆS OGSÅ: Jesper Buchs søster: Bliver tv-stjerne

Heidi bor der også, og hun har ingen planer om at vende hjem til Danmark.

- Jeg har haft så mange dejlige oplevelser her, at jeg ikke vil hjem til Danmark igen. Danmark har været et lorteland, siden jeg blev født, konstaterer Heidi og fortsætter:

- Herovre er rart at være, og man kan gå på gaden, uden at folk rynker på næsen. Hjemme i Danmark har folk sgu så travlt med hinanden.

Dumme ting

Nadia Shila skal heller ikke hjem til Danmark, og det skyldes hendes fortid. Hun ved godt, at hun har truffet nogle forkert valg, og det er det, hun på mange måder betaler for i dag. Hun har nemlig en bedrageridom hængende over hovedet, som gør, at hun ikke kan komme hjem og besøge sin ældste søn, Kyle. Hun kan nemlig ikke få sine tre yngste børn med, og i Danmark risikerer hun at ryge seks måneder i fængsel og dermed være afskåret fra alle sine fire børn.

LÆS OGSÅ: Karsten Ree i nyt forretningseventyr: Satser millioner

Kyles far vil ikke lade Kyle besøge Nadia Shila i USA, men Nadia Shila gået i gang med at samle penge nok ind til at kunne betale en international familieretsadvokat for at føre en sag mod Kyles far. Hun ikke set sin søn de fem år, der er gået, siden hun mod sin vilje måtte sende ham hjem til Danmark og overgive forældremyndigheden til faren, men hun har jævnligt kontakt med den otteårige over Skype.

- Jeg har gjort nogle dumme ting. Dengang jeg var sammen med Kyles far, begyndte vi at sælge nogle ting, som vi ikke havde, siger Nadia Shila og kigger ned.

- Jeg vidste godt, det var dumt, men jeg blev alligevel ved. Jeg var afhængig af de penge, jeg tjente ved det, og jeg vidste godt, det ville komme til at bide mig i røven en dag, men jeg havde ikke drømt om, at det ville blive på den måde, siger hun med henvisning til, at hun ikke har set otteårige Kyle i fem år.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang afslører: Derfor skulle brysterne skiftes

Kærlighed på gaden

Siden da har hun fået tre nye børn sammen med sin amerikanske eks-kæreste, Jeremy, som hun mødte på Hollywood Boulevard, dengang hun var hjemløs. Det var mor Heidi, der var Kirsten Giftekniv. Heidi mødte nemlig Jeremy en dag foran en telefonbutik.

- Jeg syntes, han lignede sådan en pæn skolelærer, så jeg introducerede ham til Nadia Shila, siger Heidi.

Det skulle dog hurtigt vise sig, at det langt fra var sandheden. Jeremy var nemlig også hjemløs, han var 37 år og havde det, som Heidi kalder ”skeletter i skabet”, men det fandt Nadia Shila og Heidi først ud af, efter parret var blevet gift og forældre til tre små børn. I dag er parret separeret, og Nadia Shila er single, selv om hun stadig bærer Jeremys efternavn, Gozdan.

LÆS OGSÅ: Er ‘Familien fra Bryggen’-stjerne blevet gift?

- Og jeg fik jo mine børn, og dem fortryder jeg ikke, smiler hun til flokken, der leger, småskændes og tuller rundt på gulvet.

Hendes fremtidsplaner er begyndt at tage form, for om kort tid får hun formentligt green card, hendes børn skal i skole og have en uddannelse, og så vil hun begynde at se på sit eget liv.

- Jeg ved ikke, hvad jeg drømmer om, men jeg vil gerne flytte til den amerikanske østkyst, for jeg er ikke god til varmen, siger hun om Californien, som let sniger sig op på 40 grader om sommeren, og så er selv poolen i baggården ikke meget bevendt.

- Jeg tager også snart en test, så jeg kan komme ind på enten sygeplejestudiet eller læse psykologi, siger den unge mor til fire håbefuldt.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-stjerne afslører stor nyhed

Kærligheden har hun ikke travlt med, for én ting holder hende tilbage.

- Jeg er faktisk ikke skilt endnu. Måske handler det mest om penge, for det koster $500 at blive skilt herovre, fortæller hun, inden Heidi tankefuldt fortsætte:

- Måske har der været en mening med alt det, Nadia Shila skulle igennem. Nogle gange når der sker noget i livet, ser man først meningen med det mange år senere, tilføjer Heidi.