Mille Lehfeldts hemmelige graviditet: Kun tre måneders barsel

Det bliver ikke meget tid, skuespillerinden får, til at hygge med den lille ny.

Når Mille Lehfeldt til juli bliver mor for anden gang, bliver der ikke meget tid til at hygge med den lille ny, før hun atter er tilbage på de skrå brædder.

Tre måneder efter fødslen skal hun give den gas i trioen 'Platform' sammen med Laus Høybye og Jacob Fauerby.

- Jeg håber, det forbliver en god graviditet, for jeg skal hurtigt tilbage på arbejde. Så jeg prøver at komme i form. Platform skal jo optræde på Bellevue, så det bliver en Bellevue-baby. Det er tre måneder efter fødslen, fordi vi genopsætter til november og det er ret fysisk. Vi skal bevæge os ret meget, så på den måde er det en lille smule spændende. Jeg skal jo styrke min krop, siger 38-årige Mille Lehfeldt til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes: Kevin har fået sin største drøm opfyldt

LÆS OGSÅ: Natascha Linea om Sidney Lee: Vi er ikke kærester, vi boller bare

LÆS OGSÅ: CHOK: TV3 dropper ‘Paradise Hotel’

Skal have baby med på job

Hun formåede at holde fødslen hemmelig i månedsvis og afslørede først sin topmave, da hun sammen med Laus og Jacob var vært ved Bodil-festen.

- Jeg er over halvvejs, afslører hun, der er vant til at have en baby med på arbejde.

- Ferdinand var også med på turné, siger hun om sønnen, der fylder to år 27. april. Så jeg skal have babyen med på arbejde, så det er godt at have et godt bagland, der kan hjælpe til, fortæller hun.

Mille Lehfeldts mand er skuespilleren Sophus Windeløv Kirkeby. Parret er endnu ikke klar til at fortælle, om det bliver en dreng eller en pige, de får til sommer.

- Vi ved, hvad det bliver, men nu prøver vi at holde det lidt hemmeligt. Vi har endnu ikke fundet på et navn, siger hun.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila sagsøger hospital efter datters hjerneblødning

STORT GALLERI: Se alle Princess Nataschas vilde looks

LÆS OGSÅ: Linse om Bed & Breakfast: Didde blev pisse sur